65 Geographisk og Astronomisk B e s t e m m e l s e de vigtigste Hovedpunkter og Står i det generate Karte over Siànd ved THOMAS BUGG E. 5 ^blant de priselige Arbeider, hvilke det Kongel. Danste Viden- c^J stadernes Selstab har foranstaltet til Videnstabernes Frem- tarv, det almindeliges Nytte og Landets LEre ere de geographiste Karter over Dannemark et et af de ubetydeligste

ZZr Observation pññ S eel - F o r m o r k e l se n den 24 Junii 1778> vrd THOMAS BUGGE. ster sin store og virksomme Omhue for Videnffaberne hnr Hans Kongl. Majeftcet ey allene befalet, at Observatorium ffulde ombygges og forsynes med nye Instrumenter, men han har og ved Rescript af 25 Martii 1778 allernaadigst ffienket af sin Kaste til Bygningen 2636 Riksdaler,. og til Instr

396 OM Landmaaler -Lompasset. Ved Thomas Bugge. ompasset, som veileder Seemanden igicnnem Havet og ved See- karrers Anl^g maae brnges, kan man ei ganffe undvcrre ved ■ Landkarters Forfeerdigelfe. I lang Tid var der saa kaldede Boussole ^ved-Instrumentet ved geometriske Opmaalingcr. Vaner, For- domme og Magelighed giorde lcenge der Fortrin stridigt, hvilket Maa- lebordet med N

; 527 ). Imidlertid forhaaber jeg for den tilkommende Tid ved de Herrers Ricks og Vibes Observationer at kunde be- stemme Kiebstaderne Asier Risoer, Arendal, Christiansand, Flekke- fiord; Eggerssund. m. v. da Hr. General von Hitth har'tilladt, ar Vin- terne til dette for Geographien og Navigationen nyttige og vigtige Arbei- de fremdeles maae anvendes; hvilket vil vcrre saa meget me

579 i April 1780. observeret paa det Kongelige Observatorium i Kioberchavn, samt adskillige Jupiters observerte Stader sammenlignede med Halleps Tavler og Lamberts dertil foiede Forbedringer. Ved ' Thomas Vugge. §. I. Observationer paa Solen, Jupiter og «i Jomfruen. vgyfte efterfolgende Observationer ere et Udtog af Observations Protocollerne paa det Kongelige Observatorium.

215 Om ' den nye Planet ved Thomas hugge. aavidt man af den aldre Astronomies Historie kan flutte, har Hippar- chus , fom iblant de gamle var den noiagtigste og kyndigste Observator, tillige varet den sorste, der har bemarket at en nye Stierne fremkom paa Himlen i del 125de Aar for Christi Fodsel. Dette besynderlige og uventede Syn gav ham den sorste Anledning til ved Observati

Z6; Observationer paa Planeterne Saturn, Jupiter, Mars og Venus i Aaret 1781, og deres GmnmenlLgning med Halleys og de la Handes Tabeller. ved Thomas B tigge. en ordentlig og udtcrnkt Plan, efter hvilken astronomiske Observationer paa et vel indrettet Observatorium ffal foretages, udfordres ei allene, at man foger at opdage nye Ting paa Himlen, nye Stierner, nye Planeter og fre

461 Observationer paa Saturus, Jupiters og Marö'ö Oppositioner med Solen i Aaret i?8u ved Thomas Bugge. Kikkerterne bleve opfundne var det aldeles mmreligt, at see nogen Pla- net i Ncrrheden af Solen; de Gamle have af den Aarfag ikke kundet observere Planeternes Konjunktioner med Solen. Nu derimod kan Astrono- merne observere de nederste Planeter, MerkuriuS og Venus, i deres

85 Observationer paa Planeterne i Aaret 1783. Beregnede og sammenlignede med Halleys og d e l a L a » d e s T a v l e r,' ved Thomas 5)tigge. ^eg skal i denne Afhandling fremlcegge Resultaterne af de Observationer, som i Aaret 1783 ere foretagne paa Planeternes Lcengder og Breder. Det Heele kan henbringes under folgende Afdeelinger: 1. Observationer paa Plane- terne Saturn,

S9 Nogle Forbedringer ved Mural - Qvadranten, ved Thomas Bugge. fortreffelige og ubodelige Tycho Brahe var den ferste, som opfandtBrahe var den ferste, som opfandt

Noiagtig Bestemm elsr paa Langben og Breden af Kiobenhavns Observatorium, ved Thomas Bugge. Enhver, som er kyndig i Astronomien, seer let, at den rigtige Bestemmelse af Breden og Lcengden eras stsrsie Vigtighed for en Astronom, som vil be- stræbe sig, at giere Nytte med sine Observationer til sin Videnskabs Forbedring; thi uden disse tvende Elementer kan man ikke bestemme nog

102 Om Ecliptikens narvarende Skraahed og Storrelsen af dens secular Aftagelse. Ved Thomas Vugge. Ecliptikens Skraahed eller den Vinkes, som Planet af TEqvator danner med Planet af Ecliptica, er et af de ferste og vigtigste Elemente udi de astronomiske Beregninger. Den har megen Indflydelse paa Solens Declination og dens Lcengde og paa Fixstiernernes og Planeternes Lcengder og

422 Opdagelse af Saturns s p h « r o i d i s k e Figur, og dens formodentlige Omdrejnings Tid om fin Axel. Ved Thomas Bugge. rn Saturns Omgang omkring Solen i 29^ Aar er dens Axel bestandig pa- rallel med sig selv, og ffeerer Ekliptika under en Vinkel af omtrent 31J Grad udi den 17de Grad af Fiffene og Jomfruen. Heraf folger, at Solen udi 15 Aar oplyser den nordlige eller ov

34? Formorkelser, Planeternes Steder og Oppositioner/ observerte paa det Kgl. Observatorium i Kiobenhavn i Aarene 1738 og 1789 af Thomas Bugge. dette korte Udtog skal jeg allene indskrcrnke mig til at ansere Observationen paa Jupiters Drabanters, Soel-Formerkelser, og Fixstiernernes Bederkning fif Maanen, samt Planeternes obftrverte og med de astronomiske Tavler sam- menlignede

«44 Observation paa Soelformorkelsen den 5. September 1793/ ved Thomas Bugge. Tidens rigtige Bestemmelse er of saa megen Vigtighed ved Soclsormsr- kelser, i Særdeleshed noar mon vil anvende saadanne Observationer enten til Lcengdens Bestemmelse eller til ar finde Fejlene i Maanelavler, saa skal jeg begynde med at ansere de sande Middage, som cre observerte igiennem Tran- siti

—ara-.— 149 Observation - paa Magnetnaalens Misvii suing, hvilken i Anret 1793 har begyndt at tage af, ved Thomas Bugge. geographiff Landmaalcr, og asironomiff og trigonometriff Observator ved den geogrephiske Landmaaling fr a 1762, Hao det v cerer min Pligt aarligen ar staae Meridianen paa Marken, og derefter at observere MagnetnaalenS Misviisning. Da Kiebcnhavns Observat

227 •frei_____________________________________________________________________________________________________________ Ottt Regnens swrre Merngde paa de lavere fremfor paa de hoiere Steder. Ved Thomas Vugge. Iblandt flere meteorologiffe Observationer, hvilke jeg hiemme har anstille, er Udmaalingen af den faldende Regns Mcengde ved cr Hyetometer. Dette Instrument er en fiirkanl

F O R S Ö G over nogle faste Legemers Sammenhæng , eller  dhæ sion s-Krajt til flydende Legemer, ved THOMAS B U G G E, Jus t its ra ad. Vid. Sels. Skr. ¡Sot. II Deel, II Hafte. II Der er neppe nogen Kraft i Naturen, hvis Tilværelse med gyldigere Grunde kan bevises, end den tiltrækkende Kraft eller Altractionen. Man seer den tydeligen ved Vandets Stigen i Haarröiene,

Bekiendtgiörelse fra det kongelige Videnskabernes Selskab de i 1803 og 1804 indkomne Premie - Eskninger nye Priis -Opgaver for 1806. I. Forhen udsatte Premiers Besvarelser. 1. .Angaaende den physiske Opgave: er Suurstofgasen eller Gasarter, som indeholde samme, uomgiengeligen nödvendig til at Kyllinger eller an- dre Fugle udvikles, og naae Modenhed i Æget, eller kan Udviklinge

/ \ • A I ( i / « « « M R C U R S G A N G FOR BIE s o L N E I DEN 9 NOVEMBER 1802 l OBSERVERET JLV Justitsraai THOMAS BUG GE. - \ î og Professor i Astronomien ved Kjøbenhavns Universitet. X * /* Vid.Sels.Skr. Ill Del, I Hafte. .f .< A X / 7 Kvnÿety ¿an.'ke teaken.p S els teaks ¿'fcrt/fer- fvr/go+.y, cyJterw'rt

O M FOR MORKELS ER I ALMINDELIGHED O G MAANEFORMÖRKELSEN den 26 JANUAR i?o4 1 SÆRDELESHED ved . * THOMAS BUG GE. Justitsraad Og Professor ved JCjöbenhavns Universitet. Alle Bevægelser ved Himmellegemerne skee efter bestemte og uforanderlige Love; og alle Phænomener paa Himmelen maae indtræffe efter en bestemt Orden ; de maae komme igjen efter en bestemt Tid, og obser

Bekiendtgiö r el s e fra det kongelige danske Videnskabernes Selskab anga a ende de i Aaret 18°$ indkomne Premie-Eskninger og nye Prils-Opgaver for Aaret 1807, I. Forhen udfatte Priis - Spörgsmaaks Befvarelfe. i) For Aaret 1805 var et af de physiske Opgaver folgende i bidrager Luftens umiddelbare Indvirkning paa Stemmeridsen (rima glottidis) igien- nem Mellemgulvets Nerve (n

Bekiendtgiöreise fra det kongelige danske V idenskabernes Selskab, angaaende de i Aaret xgod indkomne Premie-Eskninger °S dets andre Forhandlinger, samt nye Priis-Opgaver for Aaret I. Forhen udsatte Priis-Spörgsmaals Besvarelsen i) I den philosophiske Classe var for Aaret igo6 fremsat folgende Opgave : har den blot speculative Philosophie, og i Besynderlighed vor Tids- ald

MINDET AF CONFERENTSRAAD JOHAN NICOLAI TETENS, FORMAND I DEN MATHEMATISKE OG PHILOSOPHISKE CLASSE. VE» THOMAS B U G G E, JUSTITSRAAD, PROFESSOR OG SELSKABETS SECRETAIS. LÆST D, 4 DECEMBER I807. L7Æ Sel. Skr. V Del, 1 Hæfte. I 807. A I det store Uheld, «om har rammet Fædrenelandet i Alminde- lighed og Kiöbenhavn i Særdeleshed, hvor saa mange af dens Indvaaneres Gaa

BETRAGTNINGER OVER COMETER I ALMINDELIGHED 0 G OBSERVATIONER PAA COMETEN I OCTOBER, NOVEMBER OG DECEMBER 1807. VE!) THOMAS BUGGE. X I. Udsigt over de betydeligste Mærkværdig- heder ved Cometer. (kometer have formedelst deres Sieldenhed og besynderlige Ud- seende tildraget sig alles Opmærksomhed. Cometernes Kierne eller Hoved ere skinnende, og det er omringet af en lyse

Bekiendtgiöreise fi'* det kongelige danske Videnskabers Selskab) angaaer.de åt i Aaret igoy indkomne Premie - Eskninger dets andre Forhandlinger, samt nye Priis -Opgaver for Aar et igop. ________________________; Z. I. Selskabets Tab ved det engelske Bombardement. Ved Kiöbenhavns Bombardement og ved den deraf fremkomne Ildebrand i den nordre Deel af Staden har det danske Vi

OBSERVATIONER r aa JUPITERS, MARS’S, SATURNS OG URANS OPPOSITIONER MED SOLEN I AARENE 1808 OG 18 0 9. VED T H O M A S B U G G E, Et at SJ a ad os Professor. Eid. Sel. Sb. El Deel. I Hafte J8©9. £ /TJ 00 2X3PTA2 {2'8HAM 102 03 M Ä3ffOiTI2O< ' 1 r r ■ ■ ■ . I» Jupiters Opposition med Solen 1808. Dfi Stierners Steder, med hvilke Planeren i sin Culmination er

B ekien'àtgi örelse ■fa det kongelige danske Videnskabers Selskab, angaaendc de i Aaret 1808 indkomne Premie-Eskninger det! andre For handlinger , samt nye Priis-Opgave for Aaret 1810. I. Forhen udsatte Priis-Sporgsmaales Bedømmelse. Ï den mathematiske Classe var for Aaret 1808 udsat en Opgave: om der gaves någet ^Maximum i Planet - Banernes Perturbationer ved udvortes

B e k i e n d t g i ö r e l s e fra, • £ det kongelige danske Videnskabers Sælskab) a n ganen Je de i Aaret 1809 indkomne Premie- Eskninger °S dets andre For han dlingert .1 n *. -y c' i$ amt nye Priis - Opgaver for Aaret 18IK L Forhen udsatte Priis -Spörgsmaales Bedømmelse, Saaledes som ved et trykt Programme offentligen er bekiendtgiort, og i fremmede lærde Journal

Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabers Selskab, angaaende de i Aaret 1810 indkomne Pmmie-Eshninger °g dets andre Forhandlinger f r a ffuli i § i o til ¿fu li 1811» samt nye Priis-Opgaver for Aaret 1 8 1 2. I. Forhen udsatte Priis-Spörgsmaales Bedömmelse. Saaledes som ved det trykte og her uddelte Programma er bekiendt- giort og i de fremmede lærde Jour

Bekiendtgiörelse f r a det kongelige danske Videnskabers Selskab^ a n g a a e u d e de i Aavet igu indkomne Premie - Eskninger ° è dets andre Forhandlinger, samt nye P r i i s - Opgaver for Aaret 1813. L De forhen udsatte Priis-Sporgsmaales Bedommelse* l^or Aaret ign har Selskabet for alle dets Classer udsadt Priisop- gaver, hvilke i det trykte Programme ere bekiendrgiorte.

Bekienâtgiäreise fra ' ' det kongelige danske Videnskabers Selskab* an gaaende de i Anret 1812 iudkomme Pre mie-Ëskninger og de} s andre Fo rhandlinger samt nye Priis - Opgav er for Anret 1814/ I. De forhen udsatte Priisspörgsmaales Bedömruelse for l8i2> A den mathematiske Classe .var paa nyt for Aaret 1812 udsat Opgaven om de congrevske Raketter eller Ild- og Brandpiles