Loading…
Forside
OM
Royalacademy.dk
English
|
DANSK
Hjem ››
Søgeresultat
Collected publications - since 1742.
Nøgleordet skal være på mere end 3 bogstaver
Årstal
Forfattere
A Bak. Thor
Aaboe A
Aaboe Asger
Aarsleff Hans
Aaserud Finn
Abildgaard P.C
Abildgaard Peter Christian
Adler Ada
Adsersen Henning
Aeppli G
Aguilar Salomon
Al-Ashmawi M. Said
Al-Gifri Abdulnasser
Al-Khwãrismi Muhammed Ibn Musã
Alaga G
Alaga O. Kofoed-Hansen G
Alahuhta Janne
Albers J.A
Albertson Fred C
Alder K
Alder Kurt
Alexandersen Verner
Allen C.F
Alpers Klaus
Als-Nielsen J
Als-Nielsen Jens
Amerini Fabrizio
Amerio Luigi
Ancher D. Kofod
Ancher P. Koefod
Ancher P. Kofod
Ancmon E.M
Andersen A. F
Andersen Dines
Andersen E. Buch
Andersen E. Sloth
Andersen Einar
Andersen Ellen
Andersen Erik Buch
Andersen Erik Sparre
Andersen Flemming A
Andersen Flemming Allan
Andersen H. H
Andersen Hans Henrik
Andersen Hemming
Andersen J. U
Andersen Jens Ulrik
Andersen Knud
Andersen Lars Døvling
Andersen Lene
Andersen Mogens
Andersen Nils
Andersen Nils Møller
Andersen O.S
Andersen Olaf S
Andersen Olaf S. Olaf S
Andersen Palle
Andersen Poul
Andersen S. Kjær
Andersen Svend
Andersen Svend Th
Andersen Torben M
Andersen Torkild
Andersen Vilh
Andersen Øivind
Anderson Ernest C
Anderson P.W
Anderson Sachiko Kaidzu Masaki Tanito Robert E
Andersson Gunnar
Andreasen Erik
Andrews Robert
Andræ C.C.G
Andrén Carl-Gustaf
Anker Jean
Ann Halkier Barbara
Antonelli Alexandre
Appel Jacob
Arabatzis Theodore
Arbuzova Anna
Arentz Chr. Holb
Arentz F.C.H
Arge Lars
Arista N.R
Arley C. N. und Møller
Arley Niels
Arnaoutoglou Ilias
Arneborg Jette
Arnett David
Arrhénius Thorvald Svante et Madsen
Arup Erik
Asatrian Garnik
Ascanius P
Asfaw Zemede
Ashton Peter
Ashworth E.J
Asmussen J. Erling und Lindhard
Asmussen Jes
Asmussen Jes P
Asmussen Jes Peter
Asmussen R. W
Assmann W
Atkins Peter
Augustin J.S
Augustyniak W. M
Aumayr F
Austin Michel
Averyanov Leonid
Avram Alexandru
Avram John) Alexandru (Respondent: Hind
Awas Tesfaye
Axelsen Hans Guldberg
Azevedo G. de M
Aziz M.J
Baack Lawrence J
Baar A. H. van den
Bacciagaluppi Guido
Bach H
Bach Svend
Badir Sémir
Bagge Povl
Baird Barbara
Bak B
Bak Børge
Bak Thor A
Bakker Freek T
Baldini Riccardo Maria
Baldwin Bruce G
Ballhausen C. J
Ballhousen C. J
Balling Jakob
Balslev H
Balslev Henrik
Bang A. S
Bang B
Bang Eva
Bang Fridtjof
Bang Jens
Bang N. Hoffmann
Bang N. Hofman
Bang O
Bang Thøger
Bank Jensen Viggo
Baragiola Raúl A
Bardenfleth Bardenfleth
Bardenfleth J.F
Bardenfleth K.S
Barfod Anders S
Barfoed C
Barfoed C.T
Barr K
Barr Kaj
Barriera Gabrielle
Barth Frederik
Barthlott Wilhelm
Bartlett J. H
Bartlett James H
Basbøll Hans
Bass Pieter
Basse Ellen Margrethe
Bastholm Christian
Bastiansen Otto
Baumvol I.J.R
Bayer Randall J
Bazan Nicolas G
Beaman John H
Bech G
Bech Gunnar
Becker C.J
Becker Carl Johan
Becker F.C
Beckett Francis
Bedrossian P
Beentje Henk
Bekker-Nielsen Tønnes
Belinfante F.J
Bell S. Bjørnholm R. E
Belligh Thomas
Bellissard Jean
Belyaev S.T
Bendix Jesper
Bendix-Almgreen Svend Erik
Bendt-Nielsen Børge
Bendz H
Bendz Henrik
Benedictsen Åge Meyer
Benediktsson Jakob
Bengtsson Ingmar
Bensley R. R
Berg C
Berg Christian
Berg Cornelis C
Berg Kaj
Berg Rudolph
Berg S
Bergh R
Bergh R. S
Berglund John F
Bergsagel John
Berkov Amy
Bernas Harry
Bernoulli Jean
Bernth Ulla
Berry Paul E
Berry R.S
Bertelsen J. V
Berthelsen Asger
Berthou Hervé
Besenbacher F
Besenbacher Flemming
Besicovitch A
Betz Hans Dieter
Biard Joël
Bichsel H
Bidgood Sally
Biesbroeck G. van
Biilmann Andreas Einar und Klit
Biilmann Einar
Biilmann Evald Egelund Einar et Pedersen
Billmann Einar
Biltonen Rodney L
Bing H.J
Birkedal Lars
Birkelund Tove
Birket-Smith Kaj
Bjarnason Olafur
Bjerge T
Bjerregaard Jørgen H
Bjerrum Aage und Kirsher Niels
Bjerrum Augusta Niels und Unmack
Bjerrum Jannik
Bjerrum Niels
Bjorå Charlotte Sletten
Björken J.D
Bjøl Erling
Bjørnbo Axel Anthon
Bjørnholm Thomas
Blackburn Mark
Blackmore Stephen
Blanchard Ian
Blaton J
Blatt Franz
Blazevic A
Blegvad Mogens
Blickle Peter
Blinkenberg Andreas
Blinkenberg Chr
Blinkenberg K.-F. Chr. et Kinch
Bloch Claude
Bloch David
Bloch Edward H
Block Marcus Elieser
Blockmans Wim
Blom Lars
Blomstrand C.W
Bloom Myer
Boas J. E. V
Bock Joh
Bock Johannes
Bock Karl N
Bock Klaus
Boer Jorrit de
Boer Ole Ulfbeck Erik Dal Jorrit de
Bohr A
Bohr Aage
Bohr C
Bohr Chr
Bohr Christian
Bohr H
Bohr Hans
Bohr Hans H
Bohr Harald
Bohr Henrik
Bohr L. N. und Rosenfeld
Bohr M. Christian
Bohr N
Bohr Niels
Bohr P.O. Fröman A
Bohr Tomas
Bohr V. Chr. Og Henriques
Bohr W. H. und Fenchel
Boldsen Jesper L
Bonderup Ejvind
Bondorf J. P
Bonnesen T
Borggreen J
Born Max
Bornemann M.H
Bos E.P
Bos W.H. van den
Bose Emil
Bose Margrete
Boserup Ivan
Bothmer Roland von
Boynton John E
Braae Johannes
Braakhuis H.A.G
Brahe Thycho
Brahe Tycho
Brandt Frithiof
Brandt Søren
Bregnsbo Michael
Breugel Paulo van
Breuning-Madsen Henrik
Brevik I
Brezina Aristides
Brice David K
Brinkmann August
Broager P. Dorph
Brodersen Rolf
Brodersen Svend
Brodie Juliet
Broennimann Olivier
Brokaw Nicholas
Bromley R.Granville
Brooks C. Kent
Brooks M. S. S
Brostrøm K.J
Brousse Robert
Brummit N.A
Brundage James A
Brunot Ferdinand
Bruun Daniel
Bryde Lise
Bröndsted P.O
Brøndsted Arne
Brøndsted H. V
Brøndsted Mikala
Brøndsted Mogens
Brøndum-Nielsen Johs
Brønsted J.N
Brünnich M.Th
Brünnich Morten Thrane
Buch Kai Rander
Buchtal Fritz
Buchthal Fritz
Buchwald B. J. von
Buchwald Balthas. Joh. Von
Buchwald Vagn Fabritius
Buchwaldt F
Bugge Mathias
Bugge Thomas
Buhl F
Buhl Fr
Buhl Marie-Louise
Bukdahl Else Marie
Bukenya-Ziraba Remigius
Bundgaard Svend B.E
Bunyavejchewin Sarayudh
Burke D. G
Burrau Øyvind
Burström Hans
Buschardt Leo
Buttrey T.V
Buus Søren
Bydén Börje
Bárdarson Gudmundur G
Bès Daniel R
Bórdarson Óláfr
Böcher Tyge W
Böving Adam G
Bøggild J.K
Bøggild O.B
Bøggild W. C. G. Ortel J. E. Hooper J. K
Bøggild-Andersen C.O
Børgesen F
Bürger Anne-Marie
Cagnoli Cagnoli
Cairns John W
Calassanti-Motylinski A. de
Calder Norman
Callifen H
Callifen Henr
Callisen Callisen
Callisen H
Callisen Karen
Cappel J.D
Cappel Joachim Diederich
Carey Daniel
Carstens A.G
Casimir H.B.G
Casimir Henrik B.G
Casten R. F
Castenbrandt Helene
Caton Steven C
Cavelier Jamie
Cerami Cristina
Chadderton Lewis T
Chakrabarti Dilip K
Chan Lun
Chan Raymond
Chang T.S
Chason Eric
Chayamarit Kongkanda
Cheek Martin
Chemnitz J.H
Chemnitz Joh. Hieronymus
Chemnitz Johan Hieronymus
Cherly Jørgen
Chesnutt Michael
Chievitz J.H
Chievitz O
Choudhury D.C
Christensen A
Christensen Aksel E
Christensen Arthur
Christensen Bent
Christensen Carl
Christensen J. Arthur et Østrup
Christensen J.L. Østergaard
Christensen Johnny
Christensen Odin
Christensen Odin T
Christensen P
Christensen Paul J. Holst
Christensen Torben
Christensen Tyge
Christian Moesgaard Jens
Christiani W.E
Christiani Wilhelm Ernst
Christiansen C
Christiansen Freddy Bugge
Christiansen H
Christiansen Inger And Wulff J.A
Christiansen J.A
Christiansen Johanne
Christiansen M
Christiansen M. Skytte
Christiansen Palle O
Chuyong George
Cigana Lorenzo
Cirillo Luigi
Clark Brian F.C
Clark Grahame
Clausen Hans
Clausen Torben
Clauson-Kaas N
Clauson-Kaas Niels
Cleef Antoine M
Co Leonard
Cohen Fredric S
Colding A
Colding L.A
Colding Ludvig August
Colding Torben Holck
Coles B. R
Collin Finn
Collis John
Comitee Den Meteorologiske
Comitee Den Meterologiske
Compositae K.H. Rechinger
Condit Richard
Coninck Louis de
Conti Alessandro D
Cornell H
Cornell Tim J
Cortsen S.P
Cosmo Nicola Di
Cotterill Rodney M.J
Cotton Finn Borchsenius Elvira
Coudraye F.C. La
Coudraye de la
Cour Dan la
Cour Poul la
Courant Richard
Coutagne Denis
Cowley R. A
Cowling R.M
Crane Peter R
Crawford Daniel J
Crawford Michael A
Crell Lorenz
Cremer T
Cribb Phillip
Cribb Phillip J
Crone C
Crone Christian
Cronström C
Cullis Pieter R
Cunningham Andrew
Cuomo J. J
Curtis Vesta Sarkhosh
Curtze Maximilianus
Cussini Eleonora
D'Ottavi Giuseppe
Dahl J. P
Dahl Jens Peder
Dahl Svend
Dahl-Jensen Dorthe
Dahlerup Troels (†
Dal Erik
Dalgård Sune
Dall Peter C
Daly P. J
Dam H
Dam Henrik
Danielsen Niels
Danstrup John
Dass N.D. Hari
Dattaraja Handanakere Shivaramaiah
David C.G.N
Davidson Donald A
Davies Glenys
Davies John A
Davies Stuart
Degen C.F
Degen Carl Ferdinand
Degen E.F
Degerbøl Magnus
Degerbøll Magnus
Deichman Carl
Delbrück M
Delon Michel
Demissew Martin Cheek Henk Beentje Sebsebe
Demissew Sebsebe
Denmark Denmark
Detalle Michel-Pierre
Detalle Renaud
Dethardings Georg
Deutsch Carol
Devaux Philippe F
Diamond R. M
Diderichsen Paul
Dietzel S
Dingle R
Dirac Paul A.M
Dirnböck Thomas
Ditlevsen A
Ditlevsen Hjalmar
Ditlevsen Susanne
Dolley Michael
Dollinger G
Dongen Jeroen Van
Donnelly S.E
Donner K.O
Dorsman Leen
Dozsa-Farkas Klara
Drachmann A. G
Drachmann A.B
Drejer S
Dressler W.U
Drexler G.A
Dreyer Georges
Dreyer Joh. Carl Henr
Dreyer Thorvald Georges et Madsen
Duffy Eamon
Dufour C
Duivenvoorden Joost F
Duncan Anthony
Duque Alvaro
Dyck Jan
Dyggve Ejnar
Dyggve Konstantinos Frederik und Rhomaios Poulsen Ejnar
Døssing Thomas
E. Joseph John
Ebbesen Sten
Ebel Marvin E
Ebert Ludwig
Eckert Michael
Edelberg L
Edge Ian
Edidin Michael
Edwards Sue
Egerod Søren
Eibe Thyra
Eichler Jørg
Eichner Heidrun
Eidem Jesper
Eilu Gerald
Ejskjær Inger
Elbek B
Elbek Bent
Elberling Bo
Ellegaard Clive
Ellehøj Svend
Ellermann V
Elling C
Elling Christian
Elliott R. J
Emmel Stephen
Endoh Yasuo
Engelbreth-Holm J
Engelman Donald M
Engelstofft L
Engelstoft C.T
Engelstoft L
Enghoff Henrik
Enghoff Inge Bødker
Ens W
Epstein Stephan R
Erdmann Karl Dietrich
Erichsen W
Eriksen Bodil
Eriksen Franciska
Erlandsen A
Erslev K
Erslev Kr
Eschricht D.F
Eschricht Dan. Fredr
Eschricht Dan.Fred
Eskildsen Kasper Risbjerg
Esmarch J
Esmarch L
Esmarch Ole
Estrup H.F.J
Estrup Hector
Estrup Knud
Esufali Shameema
Euler G. v. Hevesy H. v
Ewango Corneille E.N
Ewango Corneille E.N. et al
Eymard Pierre
F Michaelsen Kim
F Smith Gideon
Fabricius Joh. Christ
Fabricius Joh. Christian
Fabricius Knud
Fabricius Møller Jes
Fabricius Otho
Fabricius-Bjerre Fr
Faden Robert B
Fait Paolo
Falbe C.T
Falkemark Gunnar
Fastrup B
Faurholt Carl
Fausbøll V
Favrholdt David
Fawcett Eric
Feeley Kenneth James
Feldbæk Ole
Feldman L.C
Fellows-Jensen Gillian
Fenchel B. W. und Jessen
Fenchel B. und Jessen W
Fenchel Tom
Fenchel Werner
Fenger Ole
Fenske David B
Feoli Enrico
Ferdinand Klaus
Fibiger J
Fibiger Johannes
Field Kenneth A
Fink A. M
Fink Hans
Fink Jakob Leth
Finley M.I
Finsen V
Fischer Erik
Fischer Kurt von
Fischer Mynster
Fischer-Hansen Erik) Tobias (Respondent: Østby
Fischer-Hansen Tobias
Fischer-Jørgensen Eli
Fischer-Petersen J
Fitton Godfrey
Fjeldså Jon
Fjerdingstad E
Flack Patrick
Flanders Donald A
Fleming Karen G
Flüeler Christoph
Fog David
Foged Niels
Fogh I
Forch S.P.L. und Sørensen Martin Knudsen Carl
Forchhammer Forchhammer
Forchhammer G
Forchhammer Georg
Forchhammer Mads C
Forster J. S
Forsén Björn
Forte A.D.M
Foucauld Charles de
Frank V
Fredborg Karin Margareta
Fredskild Bent
Freeman A. J
Freeman K.C
Frei Karin Margarita
Frei Robert
Frellesvig Bjarke
Fridericia J.A
Fridericia L.S
Fridericia Louis Sigurd
Friedl A.A
Friedland W
Friedman Russell L
Friedrichs Christopher R
Friis Aage
Friis C. Lodberg
Friis Else Marie
Friis Ib
Friis N.C
Friis-Jensen Karsten
Frisch H. v. Halban jun. O. R
Frisch O.R
Frisch Otto Robert
Frémy P
Fröman Per Olaf
Fuchs Olesen Søren-Peter
Fuglede B
Fuglede Bent
Fulbright H.W
Fulde Peter
Fumaroli Marc
Funk Vicki A
Funk Vicki Ann
Fussing Hans H
Følner Erling
Følner Erling A
Gabali Saeed
Gabrielsen Poul E.K. und Larsen
Gabrielsen Vincent
Gallagher Jr. C.J
Gamborg A
Gamborg Anders
Gamow G
Ganelius Tord
Gansser Augusto
Gao Shan
Garcia Alberto
Garcia-Jacas Nuria
Garfinkel A. F
Gartner H
Garðarsdóttir Ólöf
Gashaw Menassie
Gasparro Giulia Sfameni
Gat Azar
Gauthier Ph
Gauyacq J.P
Gawlikowski M
Gedda Mr. le Baron de
Gedda le Baron de
Gelfer-Jørgensen Mirjam
Gemeinholzer Birgit
Generalmajor Zachariae
Genet Jean-Philippe
Genge Heinz
George C
Gerlach-Nielsen Merete
Gernentz Hans Joachim
Gertz M. C
Gertz M. Cl
Gervais Benoit
Geuss J.M
Gibbs Doon
Gibbs Matt
Gimm J. Aura
Ginzburg V.L
Gislason Konr
Giversen Søren
Giversen Tage Petersen Søren
Gjaldbäk J. Chr
Gjaldbæk J.C
Gjaldbæk J.K
Glahn Henrik
Glashow S. L
Glassner Jean-Jacques
Glavind J
Gnoli Tommaso
Goldstein Bernard R
Golomb S.W
Gomard Bernhard
Gooding Richard U
Gordeyev A.N
Gottfried K
Gottlieb Christian
Gottlieb Ole
Gottsche C. M
Gough D.O
Goulian M
Gove H. E
Gowing M
Goyder David
Gracie Carol A
Graffi Giorgio
Gram Bille
Gram Hans
Gram J.P
Grande P.L
Grandez César
Grandin Karl
Grane Leif
Granville Jean-Jacques de
Greathouse Denise V
Green-Pedersen Niels Jørgen
Gregersen Frans
Greimler Josef
Grell Ole Peter
Greubel C
Griffeth Robert
Grill A
Groenewold H. J
Grotdal T
Grove E.R
Grube Nikolai
Grundtvig Svend
Grunebaum G.E. von
Grønbech Vilh
Grønnow Bjarne
Grønnum Nina
Grøntved Jul
Grüner Pia
Gudjónsson Gudni
Gudjónsson Skuli V
Guggenheim E. A
Guichard Roger H
Gulløv Hans Christian
Gundersen Karin
Gunnerus J.E
Gustafson Torsten
Gustafsson B
Gyldenkerne Kjeld
Göppert H.R
Güntelberg E
Haagerup Uffe
Haake Matthias
Haakonssen Knud
Haar D.Ter
Hable V
Hafashimana David
Hagen Frderik
Hagerup O
Haglund Jr. Richard F
Hahn L
Hald A
Hald Anders
Hald Mette Marie
Haldane John
Hall D
Hall Mogens Herman) Jonathan (Respondent: Hansen
Hamann Johann Georg
Hamilton Norman T
Hammen Thomas van der
Hammer Marie
Hammerich G. L.L. und Jungbluth
Hammerich L.L
Hammershaimb E
Hanawalt Barbara A
Hanke C. C
Hannestad Knud
Hannestad Lise
Hannestad Niels
Hannover A
Hannover Adolph
Hansen A.F. A. Uhc und Voigt
Hansen Aage
Hansen Anne Haslund
Hansen Bertel
Hansen C
Hansen C. Rise
Hansen Emil Christian
Hansen Emil-Chr
Hansen Erik
Hansen Franz Georg) Mogens Herman (Respondent: Maier
Hansen Georg Nørgaard
Hansen H. Mølholm
Hansen H.J
Hansen Hans Jørgen
Hansen Harald S
Hansen Heine
Hansen J. Benth
Hansen J. C. H. M. und Jacobsen
Hansen Julie M. Vinter
Hansen Michael
Hansen Mogens Herman
Hansen Ole
Hansen P
Hansen P. J. Henny Harald. With contributions by Riis
Hansen P.A
Hansen P.C.V
Hansen Reinhardt Møbjerg Kristensen Jesper Guldberg
Hansen Signe Lindskov
Hansen Uffe
Hansen-Ostenfeld Carl
Hanssen Olav
Hansteen C
Hansteen Christopher
Hansteen Johannes M
Harboe Ludvig
Harbsmeier Michael
Harder Daniel K
Harder Peter
Hardy G.H
Harris Bernard
Hart Terese B
Hartmann Grethe
Hartmann Jul
Hartmann Udo
Hartz Thiago
Hasselbalch H
Hasselbalch K.A
Hasselbalch S.A. Heyerdahl K.A
Hassemer Gustavo
Hastrup Frida
Hastrup Kirsten
Hatt Gudmund
Hauberg P
Hauch A. W
Hauch Adam Wilhelm
Hauch Adam Wilhelm von
Haugsted Ida
Haupt Nadia
Hauptner A
Hayton D. W
Hecke E
Hecke Erick
Hecklau Edmund F
Hedberg Inga
Hedberg Olov
Hedeager Lotte
Hee C
Hegewisch Didrik Herman
Heiberg J. L
Heiberg Morten
Heilbron J.L
Heilmann Ole J
Hejlesen P. M
Helbaek Hans
Helgason Sigurdur
Hell Maximilian
Hellman Olavi
Hemmingsen A. M
Hemmingsen Axel M
Hempel Jenny
Hendriksen Hans
Henningsen Knud W
Henrichsen R.J.F
Henriksen Kai L
Henriksen Peter Steen
Henriques V
Henriques Valdemar
Hentz A
Herholdt Herholdt
Herholdt I.D
Herholdt J. D
Hermansen Alfred
Hermansen Christian
Herrmann Christof
Herskind B
Hertzsprung Ejnar
Hertzsprung Severin
Hess Jonathan M
Hesselberg O.K
Heuman Ernst
Hevesy G
Hevesy G. de
Hevesy J. J. Holst G
Heyn Maura K
Hibbeln Joseph R
Hiep Nguyen Tien
Hiep Phan Ke Loc Nguyen Tien
Hiesenberg Werner
Higgins Joseph
Hildebrand Elisabeth
Hille Einar
Hillingsø K.G.H
Hiortdahl Th
Hjelholt Holger
Hjelmslev J
Hjelmslev Johannes
Hjelmslev Louis
Hjerrild Bodil
Hjort Poul Lindegård
Hjorth Jens
Hjorth Poul Lindegård
Hofer Wolfgang O
Hoff Agnes
Hoff-Jørgensen E
Hoffmann D.H.H
Hoffmann J.C
Hofman N. Bang
Hogben Anne S
Holberg Ludvig
Holm Arne
Holm Dr. E
Holm E
Holm Edward
Holm H.E. Rørdam E
Holm Poul
Holm Theod
Holm Theodor
Holm-Jensen Ib
Holmer Rens
Holmqvist-Larsen Niels Henrik
Holmsgaard Erik
Holowka David
Holst Helge
Holst Jens Juul
Holt-Hansen Kristian
Holten C
Holter Heinz
Hon Giora
Hopfield J.J
Hornemann J.W
Hornemann Jens Wilken
Hornstrup N
Horrebow C
Horrebow Christian
Horrebow P
Horrebow Peter
Horstbøll Henrik
Hove Léon Van
Hoz María Paz de
Hristova Kalina
Huang Huey W
Hubbell Stephen P
Huber Otto
Hude Karl
Huijbens Edward H
Hultborn Hans R.A
Humphreys William F
Hunger Herbert
Hussein Mohammed Abdullah
Huus Torben
Hvelplund P
Hvidberg-Hansen Finn Ove
Hvidtfeldt Arild
Hyldahl Niels
Hynne F
Håkansson Per
Håkansson Thomas
Hée Christen
Höflechner Walter
Höyer C
Høeg Carsten
Høffding H
Høffding Harald
Høgenhaven Jesper
Højendahl Kristian
Høye Toke T
Høyrup Else
II R.E. Koeppe
II Roger E. Koeppe
Iben Icko Jr
Ihlenfeldt Hans-Dieter
Ikeda Hironubu
Ingesman Per
Ingholt Harald
Ioannidou Despina
Isager Jacob
Iversen Erik
Iversen Johs
Iversen Poul
Iwanycki Natalie Eva
J. Newmeyer Frederick
J. P. Grimmelikhuijzen Cornelis
J.E.V Boas
Jaabiri Farhat
Jackson Andrew D
Jackson John E
Jacobi Christian Friderich
Jacobsen A
Jacobsen Anja Skaar
Jacobsen C
Jacobsen Claus S
Jacobsen Eric
Jacobsen J.C
Jacobsen L.L
Jacobsen Laruritz
Jacobson L.L
Jacobson Ludvig
Jacobson Ludvig L
Jakobsen Hans Plesner
Jakobson R
Jakobson Roman
Jamnik Darko
Jansen Billeskov F.J
Jansen F.J. Billeskov
Jansen Hans
Jansen Robert K
Janssen C. Luplau
Janssen Michel
Jap J.C. Jacobsen Steenstrup
Jap Steenstrup
Jaritz Gerhard
Jelved Karen
Jenkins Ian
Jensen A. K.A. und Friediger
Jensen A. S
Jensen Aage
Jensen Ad. S
Jensen Aksel Tovborg
Jensen Axel Aksel Tovborg und Lannung
Jensen C
Jensen C. O
Jensen H. Højgaard
Jensen Hans Arne
Jensen Ingeborg Hammer
Jensen J
Jensen J.L.W.V
Jensen Jørgen
Jensen Jørgen Steen
Jensen K. Ad
Jensen K.A
Jensen Kaj Løchte
Jensen Michael
Jensen Minna Skafte
Jensen Mogens Høgh
Jensen Orla
Jensen P. Boysen
Jensen Poul Vagn
Jensen Povl Johs
Jensen Søren
Jeppesen Erik
Jerichau E.B
Jerichau Ernst Bernhard
Jerichou E.B
Jespersen Knud J.V
Jespersen Otto
Jespersen Åse
Jessen Børge
Jessen Knud
Jessen Mads Dengsø
Jex-Blake A.J
Johanek Peter
Johannsen W
Johansen A.C
Johansen Baber
Johansen Holger Friis
Johansen J. Prytz
Johansen K. Friis
Johansen Karsten Friis
Johansen P
Johansen Søren
Johansson Börje
Johnson R. E
Johnson Rune
Johnsson J. W. S
Johnstrup F
Johs Pedersen
Johs Schmidt
Jones Schuyler
Jonsson Kenneth
Jost Res
Jr Lyman Spitzer
Jr Olival Freire
Juel C
Jungersen F.E. Hector
Jungersen H
Jungersen Hector F.E
Justesen Ole
Jäger Anna K
Jähnert Martin
Jäkel Oliver
Jérome D
Jónasson Ebbe Lastein Claus Lindegaard Kirsten Hamburger Pétur M
Jónasson Pétur M
Jónson Finnur
Jónsson F
Jónsson Finnur
Jónsson Helgi
Jörgensen B.S
Jørgensen A.D
Jørgensen Aslak
Jørgensen C
Jørgensen C. Barker
Jørgensen C.A
Jørgensen C.C. Barker
Jørgensen Chr. Klixbüll
Jørgensen Christian Klixbüll
Jørgensen Ellen
Jørgensen Gunner
Jørgensen Hans
Jørgensen Henrik
Jørgensen J. Balslev
Jørgensen K
Jørgensen Karl Anker
Jørgensen Lars
Jørgensen Merete K
Jørgensen Peter
Jørgensen S.M
Jørgensen Sven-Aage
Jürgens Norbert
Jürgensen Chr
Jürgensen Christian
Jürgensen U
Jürgensen Urban
Kabell Aage
Kabell Fr. Chr
Kahane Jean-Pierre
Kahrs Kahrs
Kaiser E
Kaizer Ted
Kalckar F
Kalckar Herman M
Kalckar J
Kalckar Jørgen
Kalema James
Kall Abraham
Kamefuchi Susumu
Kampen N.G. Van
Kampmann Viggo
Karas Michael
Karlsson O
Katzir Shaul
Kazarian Elias G
Kea Ray A
Keeley Sterling
Keiding Niels
Kelbassa Ensermu
Kelly Roger
Kemp Tage
Keppie Lawrence
Kerman A. K
Kettel Karsten
Khosroyev Alexander L
Khosroyev Alexandr L
Kidd Colin
Kielland-Brandt Morten
Killian Antoinette
Kim Seung-Chul
Kinch K.F
Kinnunen Paavo K.J
Kinomura A
Kirschner Aage
Kirsten Hastrup
Kisslinger L. S
Kitaigorodskii S. A
Kiørboe Thomas
Kjeldahl J
Kjeldgaard Niels Ole
Kjeldsgaard Niels Ole
Kjær Anders
Kjær Iver
Klaumünzer S
Klein M.J
Klein Oskar
Kleinheinz P
Klenow Hans
Klerk Helen de
Klevenfeldt Terkel de
Kleyn A.W
Klima Gyula
Klit A
Knebel Sven K
Kneepkens C.H
Knegtmans Peter Jan
Knisely Melvin H
Knude Jens
Knudsen H
Knudsen Martin
Knuth Eggert
Knuuttilla Simo
Koch Carl Henrik
Koch Hans Henrik
Koch Jørgen
Koefod-Hansen O
Koefoed Emil
Koefoed Jørgen
Koefoed-Hansen O
Koenig J.G
Koeppe R.E
Koeppe Roger E
Kofoed-Hansen O
Kohc J
Kohn Walther
Kokkonen Andrej
Kolderup-Rosenvinge J.L.A
Konnerup-Madsen Jens
Kornerup Bjørn
Korstgård John A
Kortsen Kort Kristian
Kotwal Firoze M.P
Koul Sohan L
Kousgaard E
Kr Nyrop
Krabbe H
Krabbe Knud H
Kraft J
Kraft Jens
Krag Signe
Kragh Helge
Kragh J.M
Kramer H
Kramers H.A
Kramp P. L
Krarup Chr
Krarup Niels B
Krarup Per
Kratzenstein C.G
Kratzenstein Christian Gottlieb
Krause Martin
Krebs H.J
Kreeb Martin
Kress W. John
Kristensen Anne K.G
Kristensen Anne Katrine Gade
Kristensen Martin
Kristensen Niels P
Kristensen Niels Peder
Kristensen P
Kristensen Povl V
Kristensen Reinhardt Møbjerg
Kristensen Thorkil
Kristiansen Kristian
Krog Harald
Krogh A
Krogh August
Krogh Marie
Kroman K
Kroman M.K
Kron Kathleen A
Kropp Andreas
Kropp Andreas J.M
Kruhøffer Poul
Kruse Thomas
Kryger Karin
Kröyer Henrik
Krøyer H
Krücken R
Kuhn W
Kuschel Rolf
Kusumi Akihiro
Kvist Lars Peter
Kähler Holst Mads
Källén G
Källén Gunnar
Kålund Kr
Kærgård Niels
Köster S.L
Køhl Thorvald
Køhl Torvald
Køie M
Køie Mogens
Kølln Herman
Køppe Simo
Küper Wolfgang
L Luteyn James
L'Orange H.P
Labiatae K.H. Rechinger
Ladefoged Kjeld
Ladokhin Alexey
Lam Nghi Q
Lamb Robert A
Lambert David L
Lambertini Roberto
Land Jacob van der
Landau Edmund
Lande Mr. de la
Lander G. H
Lange H.-O
Lange Joh
Lange Johannes
Lange Jul
Lange Julius
Lange O. H.O. und Neugaber
Langebeck J
Langebek J
Langebek Jakob
Langseth A
Lannung Axel
Lao Suzanne
Larris F
Larsen C. Syrach
Larsen Carsten U
Larsen Clark Spencer
Larsen Ellinor Bro
Larsen Erik Hviid
Larsen Jens Peter
Larsen Kai
Larsen Kaj
Larsen Lis Olesen
Larsen Lotte Melchior
Larsen Mogens Trolle
Larsen Peder Olesen
Larsen Poul
Larsen Supee Saksuwan
Larsen Torben B
Larsen Valdemar
Larsson Daniel
Lassen N.O
Lauritsen T
Lauritzen Anders D. Andersen Camilla T. Damsgaard Lotte
Laursen John Christian
Lausten Martin Schwarz
Laustsen Svend
Lautrup B
Lavin Matt
Lazarus Freimut
Leachman R. B
Leadbeater B.S.C
Lebel Herbert
Led Jens Jørgen
Lederer S
Lee A.G
Lee T.D
Leggett A.J
Lehman M.C.G
Lehmann Alfr
Lehmann M.C.G
Lei Di
Lei Jørgen
Leitch Isabella
Lemche Henning
Leopold Anita Maria
Letto-Vanamo Pia
Levi Hilde
Levinsen G.M.R
Levinson N
Lewis Gwilym P
Lewis Mark Edward
Li L
Libera Alain de
Licht Kjeld de Fine
Liebersohn Harry
Liebmann F
Liebmann F.M
Liengola Innocent B
Likhachev D.S
Lillelund Hanne
Lind Gunner
Lind Gunner E
Lind J
Lind Jens
Lind Michael D
Lindegaard L
Linder H. Peter
Linderberg Jan
Linderstrøm-Lang K
Lindhard J
Lindhard Jens
Lindquist B
Lindt Paul Van
Link Stefan
Littlewood J.E
Littmann Enno
Ljungberg J.M
Lobova Tatyana A
Loc Phan Ke
Lofts Brian
Loizeau Pierre-André
Lomholt Asger
Long Tracey
Lonzarich G. G
Lorenz L
Lorenzen Joh
Louise B. Nosch Marie
Lounasmaa Olli V
Lous C.C
Lovett Jon
Lowenøörn Paul v
Lozovan E
Lumey L.H
Lund Aage
Lund Arne Hakon und Berg
Lund Hakon
Lund Hans Peter
Lund John
Lund P.W
Lund Samsøe
Lund Søren
Lundbeck William
Lundblad O
Lundbæk J.A
Lundgreen-Nielsen Flemming
Lundsgaard E
Lundsgaard Einar
Lundsteen Steffen
Luteyn James L
Luxdorf B.W
Luxdorph B. W
Lye Kåre Arnstein
Lynch David W
Lyngbye H.C
Lynge Herman
Lynnerup Niels
Lyshede J.M
Lyshede Ole B
Lægsgaard E
Læssøe Jørgen
Lövenörn Paul de
Lövenörn Paul v
Lövenörn Poul de
Löwenörn Poul de
Løkke Anne
Løvenørn P
Løwenørn P
Løwenørn P. de
Løwenørn Paul
Løwnørn Paul de
Lüders Gerhart
Lüneburg R
Lütken Chr
Lütken Chr. Fr
Lütken Chr. Fredr
Lütken Hans
Lützen Jesper
Lützen Jørgen
Maaløe Ole
Maar Vilh
Maar Vilhelm
Maass Hans
MacKenzie D.N
MacKenzie Kevin R
Macia Manuel J
Mackintosh Allan R
Madsen B.S
Madsen C. B
Madsen E. Høst
Madsen H. Th. et Noguchi
Madsen Ib
Madsen L. Th. et Walbum
Madsen Max Th. et Nyman
Madsen Ove Th. et Wulff
Madsen S. Th. et Schmidt
Madsen Th
Madsen Thorvald
Madsen V.H.O
Madvig I.N
Madvig J.N
Maer A.M
Mafanny Julie Mbome
Magnusen Finn
Magnussen Finn
Magnusson M
Mahé Jean-Pierre
Mai Anne-Marie
Maierù Alfonso
Maillot Stéphanie
Maldonado Carla
Malmer Brita
Mammen Jens
Manen Jean François
Mang H.J
Mangin Louis
Mango Cyril
Manguin Pierre-Yves
Manton I
Marenbon John
Marke A.W
Marksteiner Thomas
Marmo Constantino
Marmo Costantino
Marschall A
Marsh Derek
Marstrander Astrid
Martin Christopher J
Martinez Karen
Marumori Toshio
Mason T. E
Mathiassen Therkel
Mathiesen Fr. J
Matthiessen Hugo
Matthiessen Poul Chr
Maxwell T. Jeff
McDonald Jan
McEwen K. A
McLaughlin Stuart
McMorrow D. F
McMullan G. J
Meftah A
Mehdi Rubya
Mehren A.F
Meier-Oeser Stephan
Meinert Fr
Meisling Aage-A
Meitner Lise
Mejer Jørgen
Mejer Osvald
Mekembom Yves Nathan
Melikyan Grigory B
Melton Edgar
Mercer R.J
Meyer Jørgen Christian
Meyer Kiistine
Meyer Kirstine
Michelsen Anders
Michelsen Axel
Michelsen C.F
Michelsen Olaf
Micoletzky H
Middelboe V
Middelboe Victor
Mihalas Dimitri
Mikkelsen Vald. M
Millar Fergus
Milnes Paul
Mirdal Gretty M
Mitchell I. V
Mittag-Leffler G
Moestrup Øjvind
Mohandas Narla
Mohr Georg
Molbech C
Molbech Christian
Molbech Molbech
Moldenhawer D.G
Molin Søren
Mollerup Johannes
Mollerup Johs
Mols-Mortensen Agnes
Monrad Kasper
Mora-Márquez Ana María
Morgan Catherin
Morgan Catherine
Mori Scot A
Morris Christopher D
Mortensen L. Th. et Kolderup Rosenvinge
Mortensen Lars Boje
Mortensen Morten Fischer
Mortensen Peder
Mortensen Th
Morville Niels
Mossin L.A
Mottelson B.R
Mottelson Ben
Mottelson Ben R
Mouritsen Ole G
Mouritzen Ole G
Moustgaard I.K
Muasya A. Muthama
Mumsen Jacob
Munch-Petersen Agnete
Munck Thomas
Munk Ole
Munro John
Murray Diana
Murray Oswyn
Mutke Jens
Mutke Jens M
Muus Jytte
Mynster J.P
Mynster Ole Jeronimus
Märcher Michael
Möller J
Möller Jens P
Möllmann Bernhard
Møller Birger Lindberg
Møller C
Møller Chr. Kn
Møller Christian
Møller Christian Kn
Møller Christian Knakkergård
Møller Hans Bjerrum
Møller Herm
Møller Herman
Møller Jørgen
Møller L. Rosenfeld C
Møller Max
Møller Peter Ulf
Møller Poul
Møllgaard Holger
Mørkholm Otto
Müller F.H
Müller Fr.H
Müller Frants Henrich
Müller Frantz Henrich
Müller L
Müller Ludvig
Müller Müller
Müller O.F
Müller P. E
Müller Peter Erasmus
Münter D. Frederik
Münter Dr. Frederik
Münter F
Münter Fr
Münter Frederik
Nagel Peter
Nakahashi Takahiro
Nakane Michiyo
Nathan Ove
Nathorst A.G
Nauenberg Michael
Naur Peter
Navarro Jaume
Nemomissa Sileshi
Neuber A
Neugebauer O
Neugebauer Otto
Newman Mark
Nicolaisen Johannes
Nielsen A
Nielsen A. Wiin
Nielsen Anker
Nielsen Arne
Nielsen Axel
Nielsen C
Nielsen C. Overgaard
Nielsen E. Steemann
Nielsen E. Stemann
Nielsen Eduard
Nielsen Erik A
Nielsen Erik Tetens
Nielsen Holger Bech
Nielsen J. Ilum
Nielsen J.C
Nielsen J.N
Nielsen Jakob
Nielsen James) Thomas Heine (Respondent: Roy
Nielsen Jonas Østergaard
Nielsen K. Brünnich
Nielsen K. O
Nielsen Kristian H
Nielsen Lauge Olaf
Nielsen Laurits
Nielsen Lis Perch
Nielsen Marita Akhøj
Nielsen Morten Schak
Nielsen Niels
Nielsen O. B
Nielsen Ole Bækgaard
Nielsen P. Hedebol
Nielsen R
Nielsen Robert
Nielsen Ruth
Nielsen Thomas Heine
Nielsen V
Nielsen Vibeke
Niemeyer Hans Georg
Nieminen Risto M
Nies Fritz
Nilsson Jytte R
Nilsson Martin P
Nilsson S. G
Nilsson Sven Gösta
Nissen P.E
Nissen Poul
Nissen Poul E
Nissen Poul Erik
Noe-Nygaard Arne
Noguchi H
Noguès Boris
Nordal Inger
Nordlund K
Nordvi A.G
Normand Signe
Norris Fran H
Norris Kjeld
Nosch Marie-Louise
Nybø K
Nyerup R
Nygaard Gunnar
Nykrog Per
Nyrop Kr
Nyvang Caroline
Nörgaard E.A
Nøjgaard Morten
Nørgaard Bent
Nørlund Ib
Nørlund N.E
Nørlund Poul
Nørrevang Arne
Nørvang Aksel
O'Connor Richard A
Ober Josiah
Ohira Akihiro
Ohlsen Ohlsen
Ohrt Arne
Ohrt F
Olden-Jørgensen Sebastian
Oldenburg Evelyn
Olesen Jørgen
Olesen M
Olesen Peter
Olesen Søren-Peter
Olsen Birgit Anette
Olsen Carsten
Olsen Hedvig
Olsen Janus Staun
Olsen Johs
Olsen Olaf
Olsen Otto
Olsen Sven-Erik Sandermann
Olson Clifford G
Olsson Lennart
Olufsen C
Olufsen C.F.R
Olufsen L
Olufsen O.C
Olwig Mette Fog
Onana Jean-Michel
Onana Julie Mbome Mafanny Jean-Michel
Oppen J.F.B
Oppermann Ludv
Oppermann Ludvig
Orgel L.E
Orla-Jensen Agnete S. und Snog-Kjær
Orla-Jensen Anna D
Orla-Jensen S
Orlove Ben
Ormrod W.M
Ostenfeld C. H
Ott H. R
Otte N.C
Ottosen J
Otzen Benedikt
Oudijk Michel R
Oßwald Rainer
P. Arbøll Troels
Pade Marianne
Page David
Pais A
Pais Abraham
Pal Yash
Pallis Svend Aage
Palludan-Møller C
Palló Gábor
Palm Lennart Andersson
Palmgren Michael
Paludan K
Paludan-Müller C
Panaccio Claude
Panero Jose L
Panum L
Paper Herbert H
Paretzke H.G
Parkin S. S. P
Parry Ken
Pauli W
Pauli W. jr
Paulsen Adam
Paulsen B.H.C.E
Paulsen M. Adam
Paulsen Ove
Pauly Hans
Pauly Hans. Chemical Analysis by Me Mouritzen
Peake Norman B
Pearson Birger
Pechüle C.F
Pedersen Bente Klarlund
Pedersen Ellen
Pedersen Erik Jonas
Pedersen Finn Skou
Pedersen Fritz S
Pedersen Gert Kjærgård
Pedersen Holger
Pedersen Johannes
Pedersen Johs
Pedersen Kai
Pedersen Kai Julius
Pedersen Kaj Raunsgaard
Pedersen Nils Arne
Pedersen Olaf
Pedersen P
Pedersen P.O
Pedersen Peder
Pedersen Peder J
Pedersen R.H
Peel J.D.Y
Peel John S
Peierls R
Pellegrini C
Pelt Mogens
Perch-Nielsen Katharina
Perlman Pierre) Paula (Respondent: Ducrey
Perry Jonathan S
Peter H.R.H. Prince of Greece
Peters B
Peters Rudolph
Petersen A.C. Johansen Søren Jensen C.G.Joh
Petersen Agnes
Petersen Arne Friemuth
Petersen Axel
Petersen C.G. Joh
Petersen C.G. Johs
Petersen Carl S
Petersen E. Ladewig
Petersen Emil
Petersen Erling Ladewig
Petersen Esben
Petersen F.C
Petersen Hans Uffe
Petersen Henning Eiler
Petersen J. Otzen
Petersen Jens Østergaard
Petersen Johannes
Petersen Johannes Boye
Petersen John Brammer
Petersen Johs. Boye
Petersen Jon Steen
Petersen Julius
Petersen Jørgen Otzen
Petersen N.M
Petersen O.G
Petersen P.O
Petersen Richard
Petersen Tage
Pethick Christopher
Pezzi R.P
Phil Mogens
Phillips Sylvia M
Picman L
Pignotti Lia
Pihl A
Pihl Mogens
Pinborg Jan
Pingel C
Pingree D
Pjetursson Helgi
Plebanski J
Ploug Gunhild
Pontoppidan Eric
Pontoppidan Erich
Poos L. R
Porsdam Helle
Possing Birgitte
Poulsen Axel Dalberg
Poulsen Chr
Poulsen Christian
Poulsen Frederik
Poulsen Konstantinos Frederik und Rhomaios
Poulsen N. O. Roy
Poulsen V.A
Poulsen Valdemar
Prak Maarten
Prance Ghillean Tolmie
Prange Inge
Prasse Karl-G
Price Neil
Prigogine I
Princewill Kingta Irene
Prior O
Proches S
Prosch V
Prosch Victor
Prost Jaques
Prouse Giovanni
Provençal Philippe
Prytz K
Puff Christian
Purdy Helen Alice
Pál Julius
Pálsson Gísli
Pécharman Martine
Pérez Enric
Pérez Rolando
Pérez-Ilzarbe Paloma
Pólya G
Queenborough Simon
Quinto Riccardo
Raaflaub Kurt A
Rados Leonidas
Rafn Carl Gottlob
Rahn Knud
Raja Rubina
Rambusch Sigurd Harald Alfred
Ramus C
Ramus Chr
Ramus Christian
Ramus Joachim Friderich
Randsborg Klavs
Ranulf Svend
Rasch G
Rask R.K
Rasmusen Hans Q
Rasmussen Bodil Bundgaard
Rasmussen E. H. Rasmus
Rasmussen Ebbe
Rasmussen Erik
Rasmussen Finn N
Rasmussen H. Wienberg
Rasmussen Hans Baggesgaard
Rasmussen Hans Q
Rasmussen Hans Qvade
Rasmussen Holger
Rasmussen J.L
Rasmussen J.O
Rasmussen Jens Elmegård
Rasmussen John
Rasmussen Mattias Borg
Rasmussen P. Nørregaard
Rasmussen Rasmus E.H
Rasmussen Svend Erik
Rathburn Mary J
Raudvere Catharina
Raunkiær C
Raunkjær C
Ravn J.P.J
Rebbe O
Rebelo Tony
Rechinger K.H
Reenberg Anette
Rees Martin J
Regalado Jacinto C. Jr
Regalado Jr. Jacinto C
Rehfeld Jens Fr
Reid Anthony
Reimann C. T
Reinhardt I. Th
Reinhardt J
Reinhardt J.C.H
Reinhardt J.T
Reinhardt J.TH
Reinhardt Johannes
Reiz A
Reiz Anders
Remmers Remmers
Renner Susanne S
Rethfeld B
Reventlow Iven
Reventlow Reventlow
Revuelta-Eugercios Bárbara
Rewentlou C.D.F
Rhodes P.J
Rhomaios Konstantinos
Ricklefs Robert E
Riina Ricarda
Riis P.J
Riis Thomas
Riisbrigh B
Ring C.C
Ringgaard Dan
Rink H
Rischel Jørgen
Ritchie William
Rittershaus Elfriede
Rival Laura
Roberts Helle Salskov
Robertson Peter
Robinson Mark T
Roeck Bernd
Roedkiær Peder
Rogers A. W. In Collaboration with M. Weis Bentzon
Rohweder J
Rohweder Jørgen
Romero-Saltos Hugo
Rosenfeld L
Rosenfeld Léon
Rosenkrantz Alfred
Rosenvinge L. Kolderup
Rosier-Catach Irène
Rosing Minik
Rostowzew S
Rostrup E
Rostrup Egill
Rothard Hermann
Rothe F
Rothe T
Rothe Tyge
Rothstein Mikael
Rottböll Christen Friis
Rottbøll C.F
Rozental Stefan
Rubin Edgar
Rubin Marcus
Rubow Cecilie
Rubow Paul V
Rudkjøbing Mogens
Rudolph E.P.E. C.N. et Bloch
Rudolph Kurt
Rung G
Ruokolainen Kalle
Rustgi Charles P. Moehs Nii Ankrah Jaime H. Mejias Richa Gemini Shanshan Wen Rhoda A.T. Brew-Appiah Claudia Osorio Nuan Wen Sachin
Ryding Olof
Ryholt Kim
Rynasiewicz Robert
Ræder Hans
Rördam H.-F
Røen Erik
Rønnike Folke
Rønnow H. M
Rønsted Nina
Rørdam H.E
Rørdam H.N.K
Rørdam Holger Fr
Rørdam K
Rørdam Mikael
Rüdinger Erik
S Japetus
Sabra Mads C
Sabry A
Sackmann Erich
Sainovic Johannis
Saito Kiyohide
Salomonsen Carl Jul
Salomonsen Finn
Saltin Bengt
Sanchez Mauricio
Sander-Hansen C.E
Sanders J. B
Sandfeld Kr
Sanjappa Munivenkatappa
Sarauw Chr
Sarauw Georg F.L
Sargent Wallace L. W
Sartre M
Saslis-Lagoudakis Charilaos Haris
Sass Else Kai
Sautter C. A
Saxtorph M
Saxtorph Matthias
Scharff M
Scharff William
Scharling C.E
Scharling Carl Emil
Scharling E.A
Schatzman Evry
Scheid Christian Ludwig
Schepelern Otto Christian
Schierbeck N.P
Schiern F
Schiern Fr
Schilling Edward
Schirrmacher Arne
Schiwietz G
Schiødte J.C
Schiørring Nils
Schiøtt H. E
Schiøtt Hans E
Schjellerup H.C.F.C
Schjering H
Schlegel J.F.W
Schlegel J.H
Schlichtkrull Henrik
Schmidt Else. J. et Steenberg Oerskov S
Schmidt Johs
Schmidt S
Schmidt-Nielsen Knut
Schmidt-Phiseldeck C.F
Schmidt-Phiseldek C. F. v
Schmidten H.G
Schmidten H.G. v
Schmidten Henrik Gerner
Schmitt Rüdiger
Schmugge Ludwig
Schnopper Herbert
Schofield Malcolm
Schollaardt Christel
Schooneveld Elizabeth van
Schou E.-S
Schou J
Schou-Rode Gorm
Schousboe P.K.A
Schouw I. F
Schouw J.F
Schow N
Schow Niels
Schrieffer J.R
Schrire Brian D
Schröter J.H
Schubert Ernst
Schuller Wolfgang
Schultz Max-Gotthard
Schulze Reinhard
Schumacher C. F
Schumacher F.C
Schumacher H.C.F
Schumacher Schumacher
Schwab Von Heinrich W
Schwinges Rainer Christoph
Schäffer Claus
Schäffer Claus Erik
Schöning G
Schöning Gerh
Schöning Gerhard
Schöning Udo
Schøsler Lene
Scibona Concetta Giuffrè
Sckerl M. W
Sebelien John
Segal I.E
Sejersen Frank
Seland Eivind Helaas
Seland Eivind Heldaas
Serjeant R.B
Sernander Rutger
Setälä E.N
Severiens J. C
Sheetz Michael P
Sherrieb Kathleen
Shim Irene
Shirane G
Shu Frank H
Sibbern F.C
Sidenius G
Siegel Carl Ludwig
Sigmund P
Sigmund Peter
Sigurgeirsson Th
Siiger H
Siiger Halfdan
Siim J. Chr
Simesen R. J
Simievic A
Simon Erica
Simons Lennart
Simonsen Jørgen Bæk
Simonsen Morten
Sinclair Poul J.J
Sinding Erik
Sinkjær Thomas
Sirridge Mary
Skovgaard Niels
Skovgaard O.S
Skovgaard-Petersen Jakob
Skovgaard-Petersen Karen
Skriver H. L
Skriver Hans L
Skrydstrup Martin
Skydsgaard Jens Erik
Skytte Gunver
Skårup Povl
Slik J.W. Ferry
Smith Evelyn E. B
Smith Gideon F
Smith Helmer
Smith J. Lorrain
Smith Michael E
Smout T.C
Snodgrass Anthony
Snog-Kjær Agnete
Soberón Jorge
Soelberg Jens
Soloviev V.G
Somoza Agustin
Sorensen R. A
Spang-Hanssen E
Spang-Hanssen Ebbe
Specht Chelsea D
Spengler L
Spengler Lorents
Spengler Lorentz
Spengler Lorenz
Spidberg Jens Christian
Spärck R
Srinivasan Vijayalakshmi
Stabbetorp Odd
Stabbetorp Odd E
Stamm R.H
Starck T
Starcke C.N
Stedje Brita
Steen A
Steen Adolph
Steenberg C. M
Steenkamp Yolande
Steensberg Axel
Steensgaard Niels
Steenstrup C.F. Lütken Jap
Steenstrup J
Steenstrup J. Jap. Sm
Steenstrup Jap
Steenstrup Japetus
Steenstrup Joh
Steenstrup Joh. C.H.R
Steenstrup Joh. Japetus SM
Steenstrup Johannes
Steenstrup Johannes C.H.R
Steenstrup K.J.V
Steffensen J.F
Steffensen Jørgen Peder
Steinhardt Jacinto
Stemmerik Lars
Sten H
Sten Holger
Sten-Knudsen Ove
Stender-Petersen Ad
Stenström Thure
Stephensen K
Stercken Martina
Steyn Hester
Stibolt E.W
Stjernfelt Frederik
Stockfleth W. de
Stoklund Bjarne
Strange John
Strickfaden H
Strid Arne
Strunge Tage
Ström Hans
Strömgren B
Strömgren Bengt
Strömgren Elis
Strömgren Hans Q. Elis und Rasmussen
Strömholm Stig
Strøm H
Stuessy Tod
Stump Eleonore
Stunder F
Stömgren E
Sugiura Y
Suhm P.F
Suhm Peter Friderich
Suhonen Esko
Sundell Anders
Sundorph Th
Surlyk Finn
Susanna Alfonso
Svane Gunnar
Svenning Jens-Christian
Svobodný Petr
Szymonski Marek
Szövérffy Josef
Säve-Söderbergh Torgny
Søndergaard Dorte Marie
Søndergaard S. M
Sørensen Annette Højen
Sørensen Bengt Algot
Sørensen H
Sørensen Hans Christian
Sørensen Henning
Sørensen Jakob Balslev
Sørensen John Kousgård
Sørensen Jørgen Podemann
Sørensen Knud
Sørensen Preben Meulengracht
Sørensen S
Sørensen S.L.P
Sørensen Th
Sørensen Thorvald
Sørensen William
T.N Thiele
Tachau Katherine H
Tadesse Mesfin
Taglauer E
Takiika Angikinui Francis Tekatoha
Tamm Ditlev
Tauli Valter
Teilum Gunnar
Temler Christian Friderich
Tetens J.N
Tetens Johan Nicolai
Thalbitzer William
Thiele T.N
Thodberg Christian
Thom Paul
Thom René
Thomas Sarah
Thomassen Einar
Thompson Dorothy J
Thompson Thomas E
Thomsen Christian A
Thomsen Helge A
Thomsen J
Thomsen Julius
Thomsen Mathias
Thomsen Niels
Thomsen Oluf
Thomsen P. V
Thomsen Rudi
Thomsen Th
Thomsen Th.Sv
Thomsen Vilh
Thomsen Vilhelm
Thomsen Wilhelm
Thorkelin G.J
Thorkelsson J
Thorkelsson Th
Thorkelsson Thorkell
Thorlacius B
Thorlacius S.Th
Thorn Niels Anker
Thoroddsen Th
Thorsen P.G
Thorsen V
Thorstensen J
Thorstensenio Thorstensenio
Thostrup Peter
Thouvenel Thouvenel
Thrane Henrik
Thuesen Ingolf
Thulin Mats
Thune R.G.F
Thybo Hans
Thygesen Jørgen E
Thyregod P
Tiberghien Alb
Tjøm P. O
Tjørnhøj-Thomsen Tine
Tobiesen Frits
Tocanne J.-F
Toffin Gérard
Togeby Knud
Toll Christopher
Tombrello T. A
Topsøe Haldor
Torelli Mario
Tornehave Hans
Torup Sophus
Toulemonde M
Tourneux Jean. Le
Traustedt M.P.A
Trautmann C
Trentepohl F. R. et Sannom Chenon J.J
Treschouw Treschouw
Treschow Herman
Treschow N
Treschow Treschow
Trier Mogens
Troels-Smith J
Troelsgård Christian
Trolle Birgit
Trommsdorff J.B
Trudsø Erik
Trumpy B
Tscherning M
Tsigakou Fani-Maria
Tsong I.S.T
Tuhanuku Daniel
Tuomisto Hanna
Turi Johan
Turi Per
Turán Paul
Tuxen Poul
Tuxen S.L
Tychsen Camilo
Tychsen N
Tychsen Ole Gerhard
Tychsen Oluf Gerhard
Uggerhøj U.I
Ulfbeck O
Ulfbeck Ole
Underhill Anne B
Ungrin J
Unmack A
Unmack Augusta
Urbassek Herbert M
Urey H.C
Ursin Erik
Ursin G.F.K
Ussing H.H
Ussing Hans H
Ussing J.L
Ussing L
Ussing N.V
Vachaspati Vachaspati
Vahl M
Vahl Martin
Vahman Fereydun
Valatin J.G
Valencia Renato
Valente Luisa
Valentiner H
Valls Blai Pié
Vargas-Bedemar E.R
Vaupell Chr
Veibel Erling Stig et Frederiksen
Veibel Erna Stig und Bach
Veibel Stig
Veje C. J
Velasquez Maria Victoria Arbelaez
Velschow H.M
Venticinque Philip F
Venu Potharaju
Viborg E.N
Viborg Erik
Viborg Viborg
Vicanek M
Vikström S
Vimtrup Bj
Vistisen Lise
Vium Christian
Vollesen Kaj
Volsøe Helge
Volten A
Waaben Knud
Wagner C.A
Walbum L. E
Wallwork John A
Wang Tobias
Wangel Jørgen
Warburg Erik
Ward W. M. Gibson D
Warming Eug
Warming M.Eug
Warmning Eug
Warner Louise
Watabiki Tomomitsu
Watson Linda
Watts Anthony
Waugh Doreen J
Weber Odile
Weber Paulo van Breugel Friis Ib Odile
Weber Sophus
Wees Hans van
Wegeberg Susse
Wegener C.F
Wegener H.T
Wehle Winfried
Weinberg S
Weis Fr
Weisskopf V
Weisskopf Victor F
Welch L.R
Welzen Peter C. van
Wergeland Harald
Werlauff E.C
Werner Sven
Wesenberg-Lund C
Wessel Caspar
Westenholz Aage
Westergaard M
Westergaard Mogens
Westergaard N.L
Westrup C.W
Wettstein Dieter von
Wettstein Diter von
Wheeler J.A
White Judith M
White Stephen H
Whyte William
Wiborg E.N
Wiedemann J. E. und Frank
Wielgosz-Rondolino Dagmara
Wieslander Å
Wightman A
Wightman A.S
Wilets Lawrence
Wilhelmsson H
Wille N
Willems Klaas
Willerslev Rane
Williams E. J
Williams J.S
Wimley William C
Wimmer Ludv. F.A
Wimmer Ludvig
Wimmer Ludvig F.A
Winge Ø
Winge Øjvind
Wingstrand K.G
Wingstrand Karl Georg
Winograd Nicholas
Winstrup P.J
Winter Clasine van
Winter H
Winter HP
Winterbon K.B
Winterfeld J.B
Winther A
Winther Aage
Winther Chr
With C.J
Withers Charles W.J
Witmore Christopher L
Wittmaack Klaus
Wleugel P.J
Woldu Zerihun
Worm Jens
Worsaae J.J.A
Wortis Michael
Wu Alfred Chi-Tai
Wu Ruqian
Wucher Andreas
Wulff K
Wunderlin Richard
Wyk Abraham E. van
Wöldike Marcus
Wøhler Fr
Wøhlk Alfred
Yamamoto Tatsuro
Yon Jean-Baptiste
Yukio Iwakuma
Zacariae G
Zacariae Zacariae
Zachariae G.C.C
Zachariae Zachariae
Zahle Henrik
Zahle Jan
Zamfir Korinna
Zeidman B
Zeise W.C
Zeise Will. Christoph
Zeise William Christ
Zeise William Christopher
Zeldes N
Zeruneith Keld
Zeuthen Erik
Zeuthen G. H
Zeuthen H
Zeuthen H.G
Ziegenbalg E.G
Ziegenbalgs E. G
Zinkernagel Henrik
Zoega Georg
Zuckermann Martin J
Zuethen H.G
Zupancic Crtomir
al-Wahab Ibrahim
d'Arrest H.L
d'Espagnat B
el-Saheed Samiha Abd
jr A.H.W. Aten
jr R.C. Lord
levinsen J.Chr.L
null
Ólsen Bjørn Magnússon
Öberg Stefan
Östergaard C.C
Øhrgaard Per
Øllgaard Benjamin
Ørsted A.S
Ørsted G. Forchhammer Andreas Schifter H. C
Ørsted H.C
Østermark-Johansen Lene
Østrup J
Serier
Arkæologisk-kunsthistoriske Meddelelser
Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter
Biologiske Meddelelser
Biologiske Skrifter
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
Filosofiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Skrifter
Historisk Philosophisk Afdeling
Historisk-filosofiske Meddelelser
Historisk-filosofiske Skrifter
Matematisk-fysiske Meddelelser
Matematisk-fysiske Skrifter
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
Oversigt
Særpublikationer
Scientia Danica. Series B, Biologica
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 4
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 8
Scientia Danica. Series M, Mathematica et physica
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
Sprog
Dan
Dan-Fra
Deu
Eng
Eng-Deu
Fra
Ita
Lat
Multiple
Nor
Sve
Søg
Nulstil
Sorter efter
Kronologisk
Omvendt Kronologisk
Efter skriftserie
Forfatter A-Å
Hvis du oplever fejl ved søgning eller drift på siden
Klik her
Søgeresultat:
752 resultater
Efterretning om en meget gammel Dansk Bibel, som findes Manuscript i Høyædle og Høy-Velbaarne herr Conferentz-Raad Otto Thottes Bibliothek.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Marcus Wöldike
1745
M, W. Efterretning om tit ineget gammel Danff Bibel som findes. Manufcript i Hoycrdle og Hoy-Velbaarne Herr Conferentz-9laa6 OTTO THOTTES Bibliothek» et er et meget berommeligt Arbeide som den lcerde Presby- ter Oratorii Jacob le Long har giort/ ñthñttd Udi fin Bib- liotheca facra har opregnet alle de merkelige Manufcnptec og Editioner af den hellige Skrift/ fom h
Om Sybillæ mørke Tale, eller Ni Bogstavers Ord, i Anledning af Hr. Leibnitzes Oedipo Chymico.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
) O ( ® -Z H. G. OM SYBILLÆ WW Tale , eller Ni Bogstavers Mrd, i Anledning ûf LEIBNITZES Oedipo Chymico. hiant de foMkffelige Afhandlinger, font den store og vidtbe« bcromte Mand Hr. Leibnitz haver beprydet den Samling af lcerde Skrifter med, i det Kongelige Berlinske Societet, (til hvilket Societet hand selv/ som bekiendter, var den forste Angiver,) haver een,
Om de Ord, Skriftemaal, at skrifte, gaae til Skrifte.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
85 H. G. Om de Ord, riftemaal/ at (Trifte/ gaae til Skrifte. Wècn Moye, som endeel Studerende anvende paa at efterforffe wKj Ords Herkomst og Oprindelse, i deres eget eller i andre Tun- QØ gemaal/ er vel ikke ret stort omladt af de fleeste; Ey saa me- get for fine Feyl og Mangelers ffyld, nemlig fordi at een og anden tøri) Mand har iblant strudlet/ og yttret stg med
Herr Peder Scram, af sin Mandighed og mange store Bedrifter kaldet Vove-Hals for Dannemark, hans Levnets-Historie, Fædrene-Landet til Ære og andre til Opmuntring paa Dydens Vey, i korteste Begreb samlet og af adskillige troeværdige Documenter uddraget.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Eric Pontoppidan
1745
W )->( Kr__________________ny Merr PEDER SCRAM Af sin Mandighed og mange store Bedrifter kaldet Hans Levnets-Historie Fåene«Landet til SEre og andre til Opmuntring paa Dydens Vey, i korteste Begreb samlet og af adffiilige troeverrdige Documenter uddraget ved E. P. Forberetning Ihukommelsen afde Mcend, der har havt stor Dyd foree« net meden rarSkråe, bor ophiel
Betænkning om det Grønlandske Sprogs Oprindelse og Uliighed med andre Sprog.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Marcus Wöldike
1745
EZ )o( 129 Zronlan Forfattet af M. W. i GUD i den nerftforbigangne Vinter har beviift Grönlands Indbyggere en meget stor Naade, nemlig, at de fire Evan- Hellster ere blevne oversatte udi det Gronlandffe Sprog, og trykte udi det Kongel. Wäysenhuus, saa at Gronlamderne nu kunde lerse GULs hellige Ord paa deres eget Maal, hvilken Herlig- hed dette Sprog vel aldrig till
Om Dimmel-Uge
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
157 H. O. §. i. en Uge ncrst for Paaste kalder man i Danst Tale, og i alle tre Nordiste Kongeriger, med det Navn Dimmel Uge; hvilket ogsaa forekommer i vore Kirke-Love, nemlig i Kong Chriftiani ni. Kirke Ordinantz, i det Capitel om hellige Dages Hold; i Kong Chriftiani IV. Norste Ordinantz; saavelsom i de Svcnstes Love. Og er derforuden saa bekicendt, og i sier hos den
Fortsettelse af C.L.S. Beviis, at Danmark ikke nogensinde har været et Lehn af det Tydske Rige.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Christian Ludwig Scheid
1745
KZG ) o ( AM 171 Gortsettelse of c. L. s. Beviis / at Danmark ikke nogensinde har vcrret er Lehn af der Lyosse Slige, 3^ ta^fiVfevConradi II.Tider afinítíí^avretLorhariiSaxo- nisRegikking ffa! endog efter dc aUervigrigsteTydsse ®vc"f E. Skcidenteres egets Tilstaaelst intet videre vcrre fere E rombe falder imellem den Darsffe Crone og det Tydffe Kaysirdom, T^a-e h
Ti slags prægtige Vildfarelser, som Fremmede haver begaaet udi Danmarks og Norgis lærde Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Bernhard Möllmann
1745
W (o) W 251 Ti flags pragtige som Fremmede haver begaaet udi Danmarks og Rorgis larde Historie, rettede ved B. M, /A^îndffiont den larde Historie er ikkuns en Deel af den Viden- ffab,som handler i Allmindelighed om alle stags vigtige Hcrn- delser og Bedrifter fra Verdens Begyndelse indtil vore Ti- her: Saa findes dog samme Deel for sig selv at vare afsaa storVidtl
Om det gamle Ord Herremand.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
26z I. et Ord Herremand er ikke faa tot at giere Rede for, som det lader sig ansee for de fleeste. Mangen een tcenker, at det er upaatvifleligen udaf Herre, Dominus, paa een eller anden Maade. Enten at det har betydet en Mand afHerrestand, efter samme Analogie, som naar man siger Præstemand, Bondeinand, af Prcrft og Bonde. I denne Meening haver, som det siunes, den Sve
Det Kongerige Norges ældgamle Frihed, saaledes som samme har været for og efter den Calmarske Union, med hosføyet Beviis, at dette Rige aldrig har været Danmarkes Crone incorporeret, som en Provinz, udaf den almindelige Staats-Ræts Grund-Setninger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Christian Ludwig Scheid
1745
MA ( o ) W 309 Saaledes som samme har varet for og efter den Lalmarffe Union, Med hosfoyetBeviis, at dette Rige aldrig har vcrrct Dan- markcs Krone incorporcret, som en Provinz, Udaf den almindelige Staats-Ræts Grund-Setninger ftemstilt af C. L. S. B§. r. mcennernes Navn er i de midlere Tiders Historie saa be- iendt/ at vel ikke lettelig nogen findes, der ikkessuld
Uforgribelige Tanker om de Steene, som ere fundne i Galle-Blæren hos det af denne Tiids Sygdom henfaldne Horn-Qvæg, om, og hvorvidt samme haver Deel i Sygdommen?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Georg Dethardings
1745
) M______________375 G. D. Om de Sttene, fom ere fundne i Galle- Blaren hos det af denne Tuds Sygdom henfaldne Horn-Kvag; om, og hvorvidt samme haver Deel i Sygdommen? man har anvendt al Umage paa at erfare Beffaffenhe- den af den iblant Horn-Qvceget Zrallerende peitiientialfFe Syge, for derefter at anstille Luren, og til den Ende og- saa aabnet de hendode Kroppe ; saa
Korte Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge, med nogle æconomiske Anmærkninger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Ludvig Holberg
1745
385 L. H. Korte BetMknmg over dm NU regierende vrg- med nogle æconomijfe Mmerkninger. en store Qvcrg-Syge, font har udspreder sig over de fleeste åropDiffe Lande, og hvormed i scrr dette Rige samt Fer- stendommer en lang Tid har vcrret plaget, er en af de mcrrk- værdigste Ting , som udi nogle Seculis er hendet, saa at deraf kand gives Anledning til en Epocha udi
Kort Beretning hvad hand angaaende Qvæg-Sygen har kundet observere, samt sine Betænkninger om Sygdommens Oprindelse og Beskaffenhed med hosføyede og derpaa sig grundende Midler eller Medicamenter, som hand agter og til deels har funden tienlige derimod saavel præservative som curative.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Balthas. Joh. Von Buchwald
1745
W (o) W 403 J. B. V. B. Korte Beretning hvad hand angaaende har kundet observere/ Samt simBetcrnknmger om Sygdommens Op- rindelse og Beffaffenhed med hosfoyede og derpaa sig grun- dende Midler eller Medicamentos som hand agter og til deels har funden tienlige derimod saavel præfervative som curative ñfhñNdlet Udt 7. Membris. Membr. i. De udvortes Omstændigheder o
Se flere
Om Kong Christiern den Andens forehafte Religions Reformation i Danmarck, samt flere til høybemeldte Konges og den Danske Kirke-Historie henhørende Materier.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
Dildens ______________W (o) M H. G. OM Kong Fhristiern den forehaste Religions Reformation i Danmarck: samt flere til hoybemeldte Konges og den Danffc Kirke- Historie henhorende Materier. I. Kong Lhttstrern den Andens Historie er jeg forsikret, at der er inret Stykke, vore Landsmand ffulde saa gierne snffe at have noget bedre oplyst, end af Svaningio og Hvitfeld e
Om det Navn Christiern.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
H. G. Om dct Ravn Christiern. 77 H. G. LM det Navil hristtern. ig er forekommet/ hos een og anden afvore nyere Skriben- tere/ en Beffyldning imod vores gode Historie^Skriver, fordum Rigens Canceller Arrild Hvitfeld, at hand haver kaldet Kong Christian II. ikke med sit rette Navn, men, saafom til Forkleinelse, stcedse Christiern, eller Kong Christen. Der meenes/ athand
Danmarks og Norges Søe-Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Første Periodus.
Ludvig Holberg
1747
9t L. Il, ?anmarks og Uorges M - BiAorie. Zyxste Periodus. ^dstillige fremmede Skribentere have bebrejdet vore Historie- Skrivere, at de tale for preegtigenomdisse Rigers SElde og ,x ■/ Forfcrdrenes Bedrifter. Maastee at mange af en patriotic Iver derudi ere gangue for vidt: Det alleene kand man med Sikkerhed sige, at fast ingenafde nu verrende Europcriste Riger hav
Om Fixstiernernes Aberrationer, som nu, efterat deres rigtige Theorie og Aarsage er funden, bør kaldes Refractioner eller Anaclases.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Peter Horrebow
1747
107 P. H or rebow Dm Wstiemmes aberrationer, font nu, efterat deres rigtige Theorie og Aarsage er funden, bor kaldes Refra&ioniV eller Anacíales, §. i. et er nu fem og firestndstive Aar/ siden Mr. Picard Anno 1661. begyndte til Paris at obfervere Fixftiernernes Aberrationer, fom hand vidner udi sin Voyage d’Uranibourg §. 8» men siger derhos, at hand ikke vidste
Kort Efterrretning om nogle Coloniers eller fremmede Folkes Ankomst og Forplantelse her i Dannemark, særdeles først om Amagerne og flere fra Nederlandene her ankomne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Eric Pontoppidan
1747
W )°c M__________________________ni E. P. Kort Ufterretning om nogle Coioniers eller fmnmede Folkes Ankomst og Fortplantelse her i Dannemark, sirrdeles forst om magerne, og flere fra Nederlandene her ankomne. er nogle Aar siden jeg, efter min liden Evne, satte et Forssg paa at oplede en Deel af vore Landsmcends, de gamle Dam vSsgx ffes Fodspor og Bedrifter i fremmed
Anden Part af den historiske og physiske Beskrivelse over Nord-Lyset.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Joachim Friderich Ramus
1747
X4§ Anden Deel Den Anden Part. Det I. Cap. DM adskillige Lysninger i Luften, som af de gamle Grcrkere ere bestredne. §. I. en vidtberomte Ariftoteles af Stagira i Macédonien, fom leve- de omtrent for 2100. Aar siden, har udi et Skrift til Kong Alexander M. (kaldet: nEPi kosmot npos aaexanapon) idet fierde Capitel tatet om adffillige Lysninger, fom lader sig fee i
Betænkninger over Neutons og Cartesii Systemata, tilligemed nye Anmærkninger over Lyset.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Jens Kraft
1747
2IZ Vttñiikmnger over Neutons og Cartefii Syftemata, tilligemed Nyk Anmàmger over Lyset, ved Jens Kraft, §. i. S eg har den Lykke at overlevere det hoye Selffab mine Tanker over de to store Syftemata, Neurons og Des-Cartes. Jeg hol» der det for en soerdeles LEre, at jeg kand i en saa tvivlraadig Sag udfore min Meening for et Antal Personer/ fom den lcrrde Verden
Om Naturens Kunst-Verk i at forestille visse Tings Aftegning paa Iis-frosne Vinduer.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
497 H. G, Dm Momeiis Knñ-Mcrk i at forestille visse Tings Aftegning paa MS- frosne Vinduer. enmerkelige Fremgang, som Natur-Kundffaben haver giort paa et hundred Aars Did og meere, frem for i de forrige man- ge Seculis, er endnu usigelig meget langt fra at svare til de deste Natur kyndiges Attraae og Ynffer. For den gemeene Hob afde Studerende, i soer for de unge og
Om det Ord i Dansken Arilds-Tiid, saa og om det Mands-Navn Arrild.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
327 H. G. Dm det Ord i Dansken rilrs- sññ og om det Mands-Navn rüdsîiid er udi sin Betydning et heel almindeligt og kèendt Ord, og burde vel ogsaa vcrre det t Henseende til sin . Ovrindelse og Derivation, Men naar vi ville eftersoge hos de afvore Skribentere/ som derom have talt, stulle vi finde anderledes. Vi stulle fornemme/ at dette Ord har vcrret ligesom en
Se flere
Forbedringer til Kong Woldemar Christoffersøns Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
H. G. Forbedringer til Kong woldemar Lhristoffersons (a) Historié. §. I. eg hafver tilforne udi een ñf mine Afhandlinger , der er allerede bleven trykt iblant vores Selskabs Skrifter, tatet om, hvorledes den berommelige Her- res Kong Woldemar Christoffersons Historie fattes - meget, til at v§re fuldstændige« ffreven, og bliver maaffee, saavel som fleres af vore K
Om Theophrastus Paracelsus har været nogen Tiid i Kiøbenhafn
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
24Î H. G. OM Theophraftus Paracelfus Hat VÑkkt nogen Tüd i Kiobenhafn.? 9 eg hafver for nogen Tiid siden haft den 2Ere, i denne hoy-ansee^ lige Forsamling ved Leylighed af Kong ChriitierniiL forehaf- te Religions-Reformation at frembringe en Forklaring/ paa det Sporsmaal afvores Danfte Hiftoria Litteraria, om? og naar Dr. Andreas Bodenstein Carlstad har vcrret her i
Anmærkninger om nogle Nafne udi Matthiæ Gableri Latinske Vers in Laudem Regis Christierni II. trykt i Kiøbenhafn Anno 1521, mense Junio
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
W ) o ( W 255 H. G. Anmcrrknmger om nogle Rafne udi Matthiæ Gableri Latinske Vers in Laudem Regis Chriftierni II. trykt i KlobenhafN Anno 1521. menfe’Junio» en Tiid jeg sammenffrefmm Afhandling om ^ong Chriftierni li. forehafte Religions Reformation, blefderudi mceldet om et Latinff Vers, en her indkomen Tydff Mand, ved Nafn (a) Matthias Gabler, som var delfiner e
Anmærkning om Kong Christierns II. Medfølgere ud af Danmark, i Aaret 1523 samt flere hans Tilhængere udi hans Landflygtighed
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
W 275 H. G. Allmarkninger Om Kong Chriitierns il. Medfolgere ud af Danmark, i 9laret 1523. samt flere HansTilhcengere udi Hans Landflygtighed. rrild Hvitfeld hafver udi Kong Friderichs i. Historie, (/w.l?#/. edit, in fol.) opregnet dennem, som hannem har verret bevidst athaftefuldtKongMkNULkN II. med, dahandiAa- reti52Z. paa S.Tiburtii Dag, (som er den 14. April.) gi
Se flere
Om Christine af Danmark, Kong Christierni II. Dotter, Hertuginde i Milan, og siden i Lothringen
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Hans Gram
1751
H. O. Om Christine af Danmark, Kong CHriftierni II. Wotter, Hertuginde i Milan, og siden i Lothringen. ♦ * ♦ * * * * * * en Tiid jeg var om at sammenskrive min Afhandling om Kong Chriftiern den Andens Debe - Navn, (hvilken for nogle Maaneder siden her i Forsamlingen blev oplæst,) og jeg derudi ftemforde noget lidet om hoybemeldte Konges Frue-Dotter f den nav
Prøve af Danske Ord og Talemaader, af det Engel-Saxiske Sprog forklarede
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Hans Gram
1751
W ____________2? h. a Prove af Danske Ord og Talemaader, af det Engel-Saxisse Sprog forklarede. il et Lands Historier og Antiquitæter horer momgcrngeligen dets Sprogs Kundffab, ey allene for at kunde forftaae de Skrifttr, som dertil horer/ mm endogsaa til at kunde domme om dets Folkes og Indbyggeres Herkomst/ eller Vers Slegtstab med andre Nationer. Sagen er i sig selv
Første Afhandling om Reformationen i Island, hvad Begyndelse, Fremgang og Modstand samme har haft fra 1539 til 1548
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Ludvig Harboe
1751
209 Forste Mfhñndlmg Om REFORMATIONEN®!* Hvad Begyndelse, Fremgang og Modstand samme har havt fra 1539 til 1543. Meddeelt af Ludvig Harboe. t betragte Guds Riges Beskaffenhed, hvor herlig det udbreeder sig, og hvor fast en Grundvold det har, at alle dets Modstandere med deres Magt og List, med saa vel aabenbare som hemmelige Anslag ey kand for- maae noget mod sa
Anmerkninger over de Liigheder, i hvilke at flere Værdier af den ubekiendte Størrelse ere lige store
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Jens Kraft
1751
Zs; ProfeiTor Krafts nmerkninger over-e Liigheder, t hvilke at flere Vmdier af den ubekendte Storrelse ere lige store. No.L ^Meg har Ldette Stykke fatt mig for, at afhandlefor sigselvallene Mia kn GrundLcrrdom/ som jeg behover i det efterfolgende Stykke, fra hvilket jeg har stilt den for at afhandle et andet Problema, hvilket, u agtet at det er bleven tilforn baade fun
Physiske Undersøgning og Bestemming af Atmosphærens Høyde over Hav-Brynens Vater-Pas
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
P. Horrebow
1751
3îo Sà o «MM Peder Horrebows Physiffe Undnsognlng og Bestemming af Atmofphærenê Hoyde over Hav-Brynens Vater-Pas. a man merkede, at Mercurius udi Barometro alt meere og meere sank ned ad, jo hoyere man dermed opsteeg ad Taarne og Bierge, satte sig Anno 1700. de tuende navnkundige Franske Aftronomi Caflini og Maraldi fore, at drive saadanne Obíervationfr vidre,
Methode at bevise, hvorledes man i alle Tilfælde kand bestemme den ene Ubekiendte ved en u-endelig Følge af Terminis, som gives ved den anden, i de Algebraiske Liigheder, som indeholde to Ubekiendte
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Jens Kraft
1751
324 W X W Profeilbr Krafts METHODE at bevist/ hvorledes man i alle Tilfalde kan- bestemme den ene Ubekiendte ved en u endelig Folge af Terminis, som gives ved den anden/ i de ' Algebraize Liigheder/ som indeholde to Ubekiendte. §. I. (HSKntet synes at vcere lettere, end at finde te Method«/ ved hvis X*tK Hiklp man kand ncerme sig til Vcerdien af tzen ubekiendte \g
Korte erindringer over de næst-afvigte Aar ved Luftens og Veyrligets Forandringer udi Holland maanedlig bemerkede Sygdomme
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
B. J. von Buchwald
1751
__________________«d ° «àk-____________________w Balthazar Johannes von Buchwalds Korte Erindringer over -e Mst-aftigte Aar ved Mens og Veyrligets Forandringer udi Holland maanedlig bemerkede Sygdomme. (^^ngett/ som haver nogenlunde Kundskab oa Indsigt udi de skabte aIk Ting i denne Verden, der vener mesiendeels alle til det men# nisteliqe Kions Forneyche, Orhold e
Om Solens Eccentricitet, hvilken befindes at være bestandig, og ikke aftage, som nogle af de nyere Astronomis giette
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Christian Horrebow
1751
W ).( 359 Chriftian Horrebow Sm Solens ECCENTRICITET, hvilken befindeö at vare bestandig/ og ikke at aftage, som nogle af de mjeveAftronomis giette. et ee i de sidste '200 Aar, üt Aílronomíen haver faaet sin ÇS3 fornemste Tilvext hos Europæerne/ det er ogsaa i samme Tiid/ at mange Ting ere blevne kaldte i Tvist, som ikke gier» des fornoden at tviile om, og hvo
Observationer, som ere giorte over Veyrliget og Vindene i Kiøbenhavn fra Dec. 1745 til Jun. 1748, samt korte Afhandling om slige Observationers Nytte
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
E. G. Ziegenbalgs
1751
376 W )( W E. G. Ziegenbalgs OBSERVATIONER, som ere gjorte over Veyrliget og Vindene i Kiobenhavn fra Dec. 1745. til Jun. 1748, samt korte Afhandling om flige Obfervationers Nytte. t Luften paa ethvert Sted her paa Jorden er mange og store Forandringer underkastet, er en Sag, som Erfarenhed noksom bevtiser: Thi man finder/ at den stundu-n er stille og rolig, stundum i
Se flere
Prøve paa nogle Rettelser og Forbedringer, som kunde giøres udi Christen Osterson Weyles Glossario Juridico Danico-Norvegico, efter det i Kiøbenhavn 1652 gjorte Oplag.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
B. W: Luxdorph
1754
B. W. Luxdorph Prove paa nogle Jettelser og WorSedrmger, si)M slmbe uvr Chriften Oilerion Weyles Glofíario Jurídico Danico-Norvegico, ostet Vkt l Kt9- benhavn 1652. giorte Oplag. aat man legger den Begierlighed til Kundffab, som Men- niffeneer medfod, t Vcrgtffaalen mod de Hindringer-/ der mode dennem, som alvorlig söge efter Kundskab/ saa maatte man hart ad ftaae
Betænkning over en Antique, som til Videnskabernes Selskab er vorden indsendt.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Terkel de. Klevenfeldt
1754
9 Betænkning over EN ANTIQUE, som til Videnskabernes Selskab er vorden indsendt; forfattet og sammesteds vplcrst Klevenfeldt. er en vakker Materie, font ProfeiE Thomas Brode- ' rus Bircherod havde paataget sig at afhandle de de- perditis Septentrionalium Antiquitatibus; men be- meldte hans Skrift var noer selv bleven inter deperdita ; thi paa et par ffrevne Exemplar
Bevis paa Sprog- Konstens virkelige Nytte, som en Fortale til den Afhandling, der er destineret til følgende Tome om Oprindelsen til det Ord: Adel, forklaret af vores gamle Nordiske Allodial-Ret.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
P. Koefod Ancher
1754
57 P. K. A. Beviès pas Sprog-Konftms virkelige Nytte/ Som en Fortale ti! den Afhandling, der er öeMnered til folgende Tome om Forklared af vores gainle Nordiste Alloäiäl- Net. §. I. tSSemie mitt Afhandling, som jeg forste gang har den 2Ere, at underkaste under Deres Excellencers og samtlige Herrers gunstige Dom, angaaer Oprindelsen til det Ord: Adel. Skulde d
Nogle Anmærkninger om Mercurio eller Qvæg-Sølv: saa og en særdeles indvortes Brug deraf.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
C. Lodberg Friis
1754
79 elv-, Rogie AMmkmngcr om MERCURIO, eller v«g - faa og en Sårdeles indvortes Brug deraf. C. Lodberg Friis. alle Mineralier og Metaller er neppe noget at finde, fom Æ har staffet Chymicis faa meget at bestille font Mercurius eller îZW det faa kaldede LwcégSAv/ i at underfoge og opdage dets Indvortes Bestaffenhed og constituerende Parter. Mens al Uma- ge og A
Afhandling om en Deel Contradictioner, som findes i det sædvanlige Systema over Materien og de sammensatte Ting.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
J. Kraft
1754
99 Afhandling om en Deel CONTRADICTIONER, Som findes i det sædvanlige Syitema over Dîatcrien og de sammensatte Ting ved J. Kraft. §. i. et en besynderlig Lykke at toenke ret over de forfte Principia af den Menneffelige Kundskab. Det lader, som Naturen og Tingene havde i denne Henseende et geheimt Cabinet, hvori de aldrig kunde bringes til at give Audience , u agt
Afhandling om Fixstiernernes Distance fra Jorden.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Christian Horrebow
1754
129 Chriítian Horrebows Afhandling om NMknemeS distance fru Jorden. der nogen Ting, hvorudiGud Lydelig haver viist os sin Stor- hed, da er det udi den vilde og udstrakte Himmels Skabning: Himmelen er den Bog, som handler om Guds Vlisdom og Almagt, Fornuften og Erfarenhed ere de tvende Dyne, som vi ffulde lcrse i den nred, og naar vi bruge dem ret, faner vi at see/ at
Afhandling om adskillige Legemers Phosphorescentz, samt Aarsagen til samme, udledet af nyeste Erfaring.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
C.G. Kratzenstein
1754
153 Afhandling om AdstMgc Lcgcmws PHOSPHORESCENT/. samt Aarsagen til samme, Udleedet af nyeste Erfaring af C. G. Kratzenftein. C) §. I. sñZ^ldens og kysets Natur er noget, der fra ældgammel Tiid har åHW vceret holdet for en ftor Hemmelighed, og hvis det ikke vilde falde alt for vidtloftig kunde jeg lettelig beviise det, af de stel- somme og saa adffiltige dunk
Musica Vocalis, Carmen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
B.W. Luxdorf
1754
173 B. W. L. MUSICA VOCALIS, CARMEN, - - - præcipe - - - Cantus Melpomene, cui liqvidam pater Vocem cum cithara dedit. Hor at. Carni. L. I. od. 24. v. 2. Jeq. Jndhowen. Autor laae vangen en Nat, og alting var stille, begyndte ÖO band at lcrnges, og at giore sine Betænkninger over, hvor kiedsomme igt det ville blive, i fald der ingen Lyd var til i Verden, hvoraf t
Om Sielens Udølighed.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
J. Kraft
1754
189 Dm Wiens ved J. Kraft. §. I. bar for nylig i en liden Afhandling rort ved adskillige Van- åUM ffeligheder, forn fyrres at voere uadskillelige fra det Mate- \2zzv rielje Sy flema, for derved atforekomine den store Tillid/ lörn Mcengden har til de fcedvanlige Meninger, og for at vist/ at om der falder noget Tungt for, eller Vanskeligt at forstaae i de simple Ting
Beviis paa Erich den II. Hertug til Slesvig, hans Ægteskab med Margarete, en Daatter af Jermer II. Fyrste over Rygen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
A.G. Carstens
1754
217 A. G. C. Devils paa ERICH den II. Hertug til Slesvig, Hans Mgteffñb med MARGARETE, en Daatter af JE R me r il Fyrste over Rygen. §. L vo som vil efterset vore Kongers Aar-Boger og De Dansse Skn- Sloegt-Regiftere, vil deri finde alleneste den ufuldkomne Efterretning om Erich il Hertug om Là u. Her- til Synder-Jylland eller Slesvig, den anden Son af îug E Slå
Anmærkninger over Træernes Natur.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Jens Kraft
1754
Profeflbr Krafts Anmærkninger over et er fast ubegribeligt, at de Ting, som henhorer til Ager« Dyrkning ikke ere bragte til nogen Slags Fuldkommenhed, u-agted at man har voeret i nogle tusende Aar forbunden til at legge sig efter denne Videnskab. Det er besynderligt, at man maae handle og scette Priis paa alle Stags Jord, uden at vide hvad Grad af Godhed den ene har t
En mærkværdig Egenskab funden hos Snegle.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
E.G. Ziegenbalg
1754
241 Merktmrig funden hos Snegle. ved E. G. Ziegenbalg. s^Meg fik i fior Sommer Lyst til at undersoge Sneglenes Natur åHM og Levemaade ; til hvilken Ende jeg ved at spatzere i Hanger, samlede endeel as adskillige S torre-se og Couieurer. Jeg havde ogsaa forffasset mig Urte-Potter med di verfe Sorter afBlom- ster og Trceer, som ikke allenefte skulde fornoye Synet og Lug
Overeensstemmelse imellem Principia af Physik og Metaphysik.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Jens Kraft
1754
-49 Ovmensstemmelse imellem visse PRINCIPIA af PHYSIK °g METAPHYSIK af J. Kraft. har tilforn brugt den Maade at give et hvert Seculum sit Navn, skulde dette vores nit nervcercnde og have et, Hürde det kaldes le Siede fans préjugés eller et Seculum uden forudfattede Meninger: Langt fra at jeg vil giere vores Sécula for ftor Mre, de forudfattede Meninger ere faa
Se flere
Anden Afhandling om den Modstand Reformationen i Island har haft fra 1548 til 1551.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Ludvig Harboe
1758
Anden Afhandling har hast fra 1548 til 1551. I Meddeelt af Ludvig Harboe« tf har fra gatnmel Tiid af vceret een af den Romerff M ~ M Earbolsie pirkes Hoved • Maximer, at famme, naar IÄIÄ den ikke med Lift og Underfundighed kunde opnaae sit Maal, med aabenbare Magt og Undertrykkelfer har fegt at tvinge og forfolge dem, hvilke ey ftrax ville falde den til Fode, og
Historisk og Physisk Relation om det mærkværdige Jordskielv i Norge, Lisabon og andre Stæder den 1. November 1755.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Jens Christian Spidberg
1758
IOI Hiftorisk og Phyfisk RELATION om det mcrrkvcrrdige Jordffielv i Norge/ Lisabon og andre Stoeder deniNovembr. 1755. er vtsseligen det storfte, vceldigste og ffadeligste S)
Om Atmosphærens Hønde.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Christian Horrebow
1758
ATMOSPHÆRENS Hoyde. 4-4i-4-4-4-4-H-4-4"4-4-4- A om der ere mange Ting/ hvilke synes meget svcere at ud- finde, endffiont de, naar man betcenker dem noyere, ikke MMM ere vanffelige, saa ere der og saa mange Spsrsmaal, hvil« ke i Forftningen synes lette at besvare, men naar de noyere over- veyes, findes de ofte meget tunge, ja undertiden fast u-oploselige. t Iblant di
Philosophiske Betragtninger, angaaende det Spørsmaal: Enten Lyst til Got eller Afskye for Ont formaar meest hos et Menneske?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
P. Kofod Ancher
1758
P. Kofod Anchors Philosophise Bettagtninger, angaamde detSporsmaal: Enten Lyst tu Got eller Asffoe for Ont formaner meest hos et Mennefle? M ' tz. k. i?8?^enneffe'Kundffab er uden Imodsigelse een af de vigtigste % & Deele af al menneffelig Kundskab. Den er den rette sunde Philosophie, Philofophia vera non fimulata, den, som glor Mennesker ikke allene kloge, men endog
Oplysning, angaaende Dronning Euphemias af Dannemark herkomst, som har været Kong Christopher den Andens Gemal.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
A.G. Carstens
1758
A. G. C. plysning/ Angaaende Dronning Euphemias af Dannemark Herkomst, som har varet Kong Christopher dm Andens Gemal. §♦ 1 Hertuginde Mechtilde hvilken, som en Datter af Marg-Greve Otto den Fromme, virkelige« var Marg-E-reve Alberts Soster. Alt saa bor denne foregivne Datter af Marg - Greve Johan den i, og Gemal til Hertug Bogislaf den IV, udflettes i Hr. Gebha
Beskrivelse over det, i Island, den 11 Sept. 1755 paakomme Jordskiælv, og den derpaa, den 17de Octobre. samme Aar, fulgte Ilds-Udbrydelse af den forbrændte Bierg-Kløfte Katlegiaa udi Is-Bierget Myrdals-Jøkel, efter det sammesteds observerende Studenteres indsendte Beretninger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Over det/ iIsland, den nSept. 1755. paakomne Jordfficrlv, og den derpaa, den 17" OÄobr. samme Aar, fulgte Jlbs-Udbrydelse afden focbrwndte Bierg-KlosteKat- legtaa udi Js-Biergct Myrdals-Jokel; ester de sammesteds observerende Studcntcres indsendte Beretninger. der T-rlt, nær ved den Gaard H-fdc udt Ska< ( K ett II September, da bemoeldte Obfervatores laae UN- Jk
Fortsatte Efterretninger om Nogle Coloniers eller fremmede Foles, særdeles Tydskers og Fransosers Ankomst og Forplantelse her i Dannemark, Tillige med Besvarelse paa det Spørsmaal: Om slige Fremmedes Modtagelse bør regnes for et Lands Gavn eller Skade?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Erich Pontoppidan
1758
_______ Fortsatte Efterretninger Om Nogle Loloniers eller Fremmede Folkes, sårdeles Tydskers og Fransosers Ankomst Og ForWaMc her i Daimeniark, Tillige med Besvarelse paa det Sporsmaal: om flige Fremmedes Modtagelse bor regnes for etLands Gavn eller Skade? af E. Pontoppidan. §• L f F>Fet er nu en halv Snees Aar siden at jeg, i dette Selffabs Skrifters tredie
Anledning til en Historie om de Norske Bergverkers Oprindelse og Fremvext.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Første Stykke.
J. Langebeck
1758
J. L. Anledning Til en Historie om de Nvrffc Bcrgverkcrs OvrinM og Kemexk. Forste Stykke. «as» I E Sndssiont jeg ikke har haft sonderligt Tilfoelde at legge mig M-WMM paa Naturtoeren, og Bergverkeri meget mindre staaer i MMMM Samfund med mine Historiffe Studeringer, saa jeg finder mig gandffe ubevoebnet, at til sammes Befordring giore no- gen ny Opdagelse, som ku
Historisk-Diplomatisk Efterretning om den i den Danske Historie forekommende Søster til Grev gert den Store i Holsteen, som i en kort Tiid var gift med Kong Erik, Kong Christopher den Andens Søn og Med-Regent, hendes Person og Tildragelser.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
A.G. Carstens
1758
Historist-Diplomatist fterrctning Sm den i dm Sanfte Histone forekommende Softer til Grev Gert dm Store i Holstem/ som i en kort Did var gistmev Kong Erik, Kong Christopher den Andens Son og Med-Reg-nt, hendes Person og Tildragelser. L HI. !DM er bekiendt, at Kong Christopher af Danmark, d?7Ä7» MZ den Anden af dette Navn, hans forstefodte Son udforlig Lev- wvv og
Afhandling om Aarsagen til Iis
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
E.G. Ziegenbalg
1758
E. G. Ziegenbalgs Afhandling om arsagen til Ils. fan kand ikke undre over, at det er vanffeligt at udfinde den G rette Aarsag til en etter anden naturens Virkning her paa Jorden; thi for det ferste er vor Jordklode og dens Luftkreds sammensatt af mange og adffittige Ting, som paa utallige mange Maader samles og blandes og virker paa hinanden/ hvorover en Phy- ficus l
Se flere
Dansk Historisk Almanak: 1760
Særpublikationer
1
Jakob Langebek
1760
Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes Societet. K3SBENHAVN, Findes Blkiebs hos Direéteuren over Hans R-ttgel- Majestcrrs og Univerfiters Bogtrykkeri-/ Nicolaus Christian -H^pffner. 1760. Nivrvcerende Aar regnes Efter Uhristi Wodsel 17 6 o. Efter Verdens Skabclst - - - 5727 Periodi Juliana: - - - - - 6473 Siden Reformationen - - - - 243 Siden den Oldenborgifle
Dansk Historisk Almanak: 1761
Særpublikationer
1
Htstonss A l i» a ii a k, Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes Societet. KJSBENHAVN, Findes Blkisbs hos Direéteuren over Hans Kongef. Majestæts og Univerfitets Bogtrykkeri?/ Nicslans Christian -H^pffner. 1761. Mrvcerende Aar regnes Ester Thristl Fodsel 1761. Ester Verdens Skabelse - - - - 5728 Periodi Julian« ------ 6474 Siden Reformationen ----- - 244
Dansk Historisk Almanak: 1762
Særpublikationer
1
Dans! Slstoriff Al ni Udgive« af Det Kongelige Videnskabernes Societet. f KJSBENHAVN, Findes Tilkisbs hos Direfteuren over Hans R-ttttel. Majestæts og Univerfitets Bogtrykkevie, XTi’wkws Christian -HLpffner. 176s. Mrvarende Aar regnes Efter UhristL Fodsel 1762. Efter Verdens Skabelse - - - - 5729 Periodi Juliancr ------ 6475 Siden Reformationen - - - - 24
Dansk Historisk Almanak: 1763
Særpublikationer
1
Udgiven af Det Kongelige Videnffabernes Societet. ATHENÆUM KJSBENHAVN, findes Tilkisbs hos Direéleuren over -Hans Äo«gel. Masestats og Univcrfitcts Bogtrykkeri?/ Nicolaus Christian -H-pffner, 1763. Narvcerende Aar regnes Efter Uhristl Födscl 1763. Ester Verdens Skabelse ----- 5730 Period; Julian« ------ 6476 Siden Reformationen - - - - 246 Siden den Oldenb
Dansk Historisk Almanak: 1764
Særpublikationer
1
Historist I Itl O It O ff Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes KISBENHAVN, Findes Tilkisbs hos Direfteuren over -H-ns Rongel. Mafeskerts yg Univcrfitets Bogtrykkerie, wcolaus tøvifiifin -H-pffner. Narvcerende Aar regnes Ester Ehristj Fodsel ___ 1764. Ester Verdens Skabelse - - - - 5731 Periodi Julian« ------ 6477 Siden Reformationen - - - - 247 Siden den Old
Dansk Historisk Almanak: 1765
Særpublikationer
1
Historist Almanak, Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes Societet. 55Wa ÖOÖ «A» tA» ❖ v KJ^SBENHAVN, Findes Tilkisbs hos Direéteuren over -Hans Rongel. Mafestcetg og Univerfitets Bogtrykkerte, Nicolaus Christian-HLpffner, 1765, Mrvceren-e Aar regnes Mer Uhristi Fodsti 1765. Efter Verdens Skabelse - - - - 5732 Periodi Jultaner ------ 6478 Siden Refo
Dansk Historisk Almanak: 1766
Særpublikationer
1
Danst Historist hu an Udgiven > af Det Kongelige Videnffabernes Societet. -SS Tvyyvvvyr \ v v v y v j k 4-«>«>4- jr? AZ "o' V jg/ -Z- 4 /As ^^s /*^s /A ^ ❖* *£ ❖* KJ^BENHAVN, Gindes Tilkiobs hos Direéteuren over -Hans Ron gel. Mafeskcets og Uuiverütccs Bogttykkerie, L7icolaus Christian -H-pffner, 1766, Narvarende Aar regnes Efter Whristt Fodsel 1
Dansk Historisk Almanak: 1767
Særpublikationer
1
Historist Almanak, for Aaret 1767. Udgiven as det Kongelige Videnskabernes Societet. «$* Jf ÄW x?«vi jpl •W'W!k.>W> 3. 12. Klart og Vindigt ^Iesus k. ind ad l.Dsre.Ivh.20. 0.1.14.58. N. l. 9.2. S 26 iS.e.Paasi'. 3. 22. Klart og Stille M 27 Charlotta Gd.28.kl.9. få 3- 34- Blandet og Blcesi Ti 28 Vitalis 45. m. form. få 3. 50. Klart og Blcest £> 29 Pe
Dansk Historisk Almanak: 1768
Særpublikationer
1
for Aoret 1768. udgiven af det Kongelige Videnskabernes 8 Q C I E T E T. 4. ATH^ÜÄll) & ^H.1.r lir nX TÄÄ t UkHH^s t å KJSBERHAVN/ Findes Tilkwbs hos Diretlcuren over Hans Ro ngel. Mafeftcrts og Univcrfitcts Logtt'pkm'ie, Hicohue Christian H-pffirer. regnes 1768. Efter Verdens Skabelse - - - - Periodi Julian« ------ Siden Reformationen - - - - 573? 6
Dansk Historisk Almanak: 1769
Særpublikationer
1
Dansk Historisk f det fot Aaret 1769. Udgiven °f Kongelige Videnffabernes Societet. (!ath^eum| ‘O3 3$^)^ & K 4- * W k i W % ® >-& & å » KJ§lBENHAVN, Mides Tilkiobs hos Direétcuren over Hans Rongel.MafestKtsog Universitets Bogtrykkeric/ NkoUhs Chriftian HUpffner. Ncrrvcerende Aar regnes Wer Uhristi Fodscl 1769. Ester Verdens Skabelse -- - - - 5736
Dansk Historisk Almanak: 1770
Særpublikationer
1
for Aaret 1770. Udgiven af det Kongelige Videnlkabernes Societet. ES OS L M «] fj bta KX ❖ W ❖ ?QS «3d . Ta * a A X TT aå «3d LK LK «3d Aå Å 5 KI§>BENHAVN/ Findes Tilkiobs hos Diredeuren over -Hans Rongel.Majestcets os Univcrfitcts Bogtrykkevie / Nicolaus Chrißian Höpffner„ j Narvcerende Aar regnes Efter Ihrjstl Fodsti 1770. Ester Verdens Skabe
Dansk Historisk Almanak: 1771
Særpublikationer
1
for Aaret 1771» Udgiven det Kongelige Videnskabernes Societet. I ‘Y» & vo>a «?» K % & JÅL EEG '?Wa^>S'».75. X'. (O.N. O. Eiter Verirer for Aarer 1769. Gl. St. M i 2 Paaskedag ZD 9. 29. Tykt og Vindigt 21 Ti 2 Z paast'edag Wp 10.43. Driveskyer o.Vind. 22 O 3 Nucrkas Oop. $.24. 11.46. Tykt og Vindigt 23 T 4 Ambrosius $ 5 ^renc U. 6. 37. O. F. 0. 42. Blan
Dansk Historisk Almanak: 1772
Særpublikationer
1
Danff for Aaret 1772. Udgiven as det Kongelige Videnskabernes Societet. A A RijSbenhavn. Findes Tilkisbs hos Direfteuren oner Hons Konqel. Müjestsstp og VmvrrLcerr BoLttykkene/ Nicolaus Christian i Narvarende Aar Efter Efter Verdens Skabelse - - - - 5739 Periodi Julian«! ------ 6485 Siden Reformationen - - - - 255 Siden den Oldenborgiffc Stammes Regicrinqs A
Dansk Historisk Almanak: 1773
Særpublikationer
1
for Aaret 1773. Udgiven «f det Kongelige Videnskabernes Societet. Uä-»M aääaaa UHU t *«*^XK* S*ä*^K*'*JW*3 Xf„A SA L X- L ML L J/y^åA/ \Æ? ^fATHENÆUMl] ^e~'L'L±_j— —■ " ....■■— ■'«"■—■ ■■■■ m-benhavn. Findes Tilkiobs hos Direacuren over Hans Kongek. MajkK^tr VS VniverLlru Bvgtrykkktik/ Hkefouf LhristitM H-pssnee- Jan J by
Dansk Historisk Almanak: 1774
Særpublikationer
1
for Staret 1774. Udgiven af dct Kongelige Videnskabernes Societet. Kisbenhavn, Findes tilkiobs hos Dircaeuren over Hans Kongelige Majcffcrts vg Univerfitets Bogtrykkeris Nicolaus Christian »Zeipffnsr. cftøkJcer traefurm Marrefyc j \Sttucrebie\ Narvarende Aar regnes Efter Khristi Fodsel 1774« Ester Verdens Skabelse - -- - - 5741 Periodi Juliana: ------ 64S7
Dansk Historisk Almanak: 1775
Særpublikationer
1
for Aaret 1775. Udgiven af det Kongelige Videnskabernes S o_C.IET ET. W w 4^4 && & F "A & Krøben havn. Tindes tilkiobs hos Direéteuren over Hans Kongelige MejestatS vg Univcrfitcw Bogtrykkerie, vWtaus Christian ^^pffner. VHr[o' Jfc' ClrtViEti*. Word V rltrtjr rWlgtp 4Ä1 Ek^ MI # DUCATUS IF^ 21 5LESVI-- Narveerende Aar regnes Ester Khristl Fodsel 177
Dansk Historisk Almanak: 1776
Særpublikationer
1
T B for Slavet i?76. Udgiven »f det Kongelige Videnskabernes So CJJLT.ET (ATHEN t-lN Kisbenhavn. Lindes tilkivds hos Direfteuren over Hans Kongelige Mejcstoets og Univerfitets Bogtrykkerie, Nicolaus Christian »Zjspffner. + yyeno ikUelde Brøfliilie M 5 0 Tv - ./rzzyizz ,' a/ä? >< f HCIM-S 51° CRI NewfiacU Ibtmha Sloe KbqVnJw Efter Ncervarend
Dansk Historisk Almanak: 1777
Særpublikationer
1
Dansk forAaret 1777. Udgiven °f S O CIE TE (atiiexæum} & F c*;*> w 4* W V V w K Kisbenhavn. Fi^tzxZ tiltie6$ hos Direfteuren over Hans Kongelige NejlsiKiv og Univcrfitcti Bogtrykkerie, Nicolaus Christian HMner. Mrvarende Aar regnes Ester Christi Fodsti 1777. Ester Verdens Skabelse - - - - 5744 Periodi Instance ------ 6490 Siden Reformationen - - - - 260
Dansk Historisk Almanak: 1778
Særpublikationer
1
Danst for Aar et ms. Udgiven »s det Kongelige Videnskabernes Societet. Kisbenhavn. M-es tilkiobs hos Direaemen over Hans Kongelige Majkstoets os Univerfitets Bogtrykkerie/ pric-lgus Christian H-pffnrr. a fru ce 177g Nservarende Aar regnes Ester Khristi Fchftl r?78. Efter Verdens Skabelse - - - - 5745 Periodi Juliana: ------ 6491 Siden Reformationen - - - -
Dansk Historisk Almanak: 1779
Særpublikationer
1
Dansk for Aarct 1779. Udgiven af- tCt Kongelige lidenskabernes Societet. w W •w* tl£ j TBor&rvejOt \J(olm*ayiZ> Tc^. .'JW-XÅ,/ ■K ' \lCirk£- -Ug Gxtavcl' P^l^Graw^ ....jtftndre^yifdeling ....7W og^4lfav røe- iiXKiobflaÅ' t7J8. Dode Etats Raad Hans Gram. 152z. Det Iydste Raad sender Kong Christian rden deres Opstaelses- Brev. 1613. ^red stutte
Dansk Historisk Almanak: 1780
Særpublikationer
1
for Aaret nso. Udgiven af ret Kongelige Videnskabernes Selskab. Kisbenhavn. Findes tilkiobs hos Dirceteur Nicolaus Christian H^pffner, HanS Kongeligs Majestæts og Universitets Bogtrykker. Narvcerende Aar regnes Ester Lhrisii Fodscl 1780. Efter Verdens Skabelse - - - - 5747 Periodi Julian« ------ 6493 Siden Reformationen - - - - 263 Siden den Oldenborgiffc Stamm
Dansk Historisk Almanak: 1781
Særpublikationer
1
,Danff I for Satet nsi. Udgiven af det Kongelige Videnskabernes S elskab. Å Kisbenhavn. Lindes rilkiobs hos Directeur Nicolaus Lhristiatt Hans Kongelige Majestæts og Universitets Bogtrykker Mrvcerende Aar regnes Ester Lhrtstl Fodftl 1781. x Efter Verdens Skabelse - - - - 574g Periodi Julian« ------ 6494 Siden Reformationen - - - - 264 Siden den Oldcnborgiff
Dansk Historisk Almanak: 1782
Særpublikationer
1
Danff Historist Almanak, forAaret 1782. Udgiven af det Kongelige Videnskabernes Selskab. > ----- =3$ Kiebenhavn. a Finde« tilfieW h»« Direckm Ll. Han< KdnMe MajchMs »g Unwersttrs Kygtrykttt. Fjerde Special Carte over JæCerspriis Amt 800 lo o o 2000 oooo Ncrrvarende Aar regnes Ester Lhristr Fodsel 1 782. Ester Verdens Skabelse ----- 5749 Periodi Julian
Se flere
Anmærkninger over adskillige Mynte Anordninger under de høy-salige Kongers Christian den II. Friderich den I. og Christian den III. Regieringer.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
VW v w 3^0^^S®j=S^S®j=^^S=5&55=SäÖ5^=;)f Anmærkninger over adffillige Mnik MMninger under 6c hsy-salige Kongers CHRISTIAN -en IL FRIDERICH den I. og Christian den ui. Regieringer. M ,?? ^cg har Imge bast »en Tanke, at, naar Ferdernelandet« zz, og Hvidene 4/- ledige (a). 1514- (a) Paa denne Maave at udregne Mtallens Ledighed', som ikke just er enten drrr ord
Forsøg til en Afhandling om de danskes og norskes Handel og Seilads i den hedenske Tid.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Peter Friderich Suhm
1760
X O )( d? IS Forlog til m Afhandling Om de dansses og norsses Handel og Sejlads t den hedensse Tid, af Peter Friderich Suhm. Ä^ntet er almindeligere end at beskrive de celdfte Indvaanere teltD aset Land/ som grove og barbariffe, og folgelig uden Konfter, udenVikenffaber, udenHaandvoerker, oguden Handel og Vandel. Da fligt berettes om de celdfte Ind« byggere af Ital
Kort Efterretning om Danegield, eller den aarlige Skat, som Engels-Manden fordum betalede til de Danske, da disse med deres Skibs-Flode beskiermede Engelland. Af vore egne, saavel som Engelske Skrifter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Eric Pontoppidan
1760
Danegield/ Eller den aarlige Skat/ som Engels-Mandm fordum betalede til de Danske, da' disse med deres Skibs Flove beffiermede Engelland. Uvore egns, saavel som Engelfle Skrifter samlet, ved' E-Pontoppidan. Temp ora mutantur 5c nos mutamur in illis;. r.j det er et stindt Ordsprog, font siger: Vr leve alle ved eew M'W Gud, men ikke ved een Tud , derom vidner al Verdens
Den Danske Konges Svend Tveskiegs Døds Aar.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Peter Friderich Suhm
1760
)( O )( ri? IOI Den Danske Konges veffW Dods Aar undersegt af Peter Friderich Suhm. m Kong Svends dods Aar ere egentligen tvende Hoved- Meninger. De fleste ass vore egne nye Skribenter, grun- dende sig pan de crldre Engelffes af der 12. og iz. Sæculo de- v res udsigende, fast fatte hans Dod at indfalde Aar 1014.; Torfæus derimod, storkende sig paa sine Islandffe E
Anmærkniner over Konsten at leve under Vandet.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Christen Hée
1760
121 MNMkMIM over Konsten at leve under Vandet Forfattet af Chriften Hée. landt alle Konster, som Nsdtsrftighed og Trang have lart det menntffeltge Slagt at udfinde, vtl man neppe finde nogen, som ved ferste Oyekast synes mere formastelig end Konsten at Dycke. At ville leve under Vandet er det ikke at fore Krig med Elementerne, at omvexle Menneffersog DyrsAt- rnosph
Afhandling om en Sølv-Penge, som er slaget til en Erindring af Hermanno Tastio, en ivrig Forfremmere af den Lutherske Reformation i Jydland, og den første Evangeliske Lærere ved Husum Meenighed.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Joh. Carl Henr. Dreyer
1760
•O* ) o ( 155 Joh. Carl Henr, Dreyers Zlf HERMANNO TÅ STIO, ,En ivrig Forfreimnere afd en Lutherffe Reformation i Iydland, Og Den forste Evangcliffe Let> Husum Meenighed: Overgivet VidevskabkrnesLoeietet ■i Kiobeiihavn. Hermannus Taftius (a) Barnfoed i Hufuin D(tV Ctt ivrig For- fremmere af den Lutherske Reformation i Iydland/ og den sorste Evangeliske Lcerere
Efterretning om det Fresische Kiøkken Salt, samt nogle Forsøg og Forslag, som henhører til denne Materie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Joh. Christian Fabricius
1760
X o )( 171 og Forslag/ som hcnhorer til Denne Materie. Sale er allerede efter SaxonisGrammatici Beretning jAMH i det ;i2te Seculo (og hvem veed, hvor laenge tilforn) ble- ven præpareret paa den mnder Tonder-Ampt cheltggende pe Galmsbyll ogpaa Dagebyll, somrilfornvaren Oe, tuen nu ved Cleyfeer Koegs Jnddigning bleven landfast, og paa Soe-KantM/ som .manLand fee .af-de
Afhandling om en besynderlig Forandring i Jord-Lavene.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Christian Gottlieb Kratzenstein
1760
■% )0( l$9 Afhandling Om en besynderlig Forandring i Jord-Lavene. af Chridian Gottlieb Kratzendem, ff^)aa rosvoerdig det er, ved Naturens Underssgntng fornem- meltgen at loere den Planet at kiende, som vibeboer, saa er det dog vist, at der vises store Forhindringer, naarvi lidtHybere end ind i denMrste Skorpe vil bestue Jordens Indvolde. Den stsrste Dybhcd afBergv
Nordlysets Ælde beviist med gamle Skribenters Vidnesbyrd.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Gerhard Schöning
1760
M X o )( M 197 Bevitst med gamle Skribenters Vidnesbyrds ved Gerhard Schöning, Indledning. 6^ er er ofte og'lange blevet trettet öttty hvem Fortrinnet udt Kunster og Vtdenstaber tilkommer , enten de gamle, etter de nyere Tiders Larde, men derudt gaaet tit , som gemenligen pleier atffee/ at man intet vist har kundet afgtore, men hver er bleven ved fin Mening, ved det
Beviis at Greven til Holsteen, Gert den Stores Gemal har været Sophia af Werle, Kongens af Danmark, Erik Klippings Datter-Datter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
A.G. Carstens
1760
) o ( Ji? evns At ØrremS til HoW«, øret dm Mores St. mal har varet Sophia af Werk, Kongens af Danmark, Erik Glippings Datter-Datter. & i. Forehavende at «dfiiideGreveitstil Holsteen.Gkrcben Stores sande Ge- mal. an har Aarfagtilat forundre sig over, at u-agtet vore Aar-Boger ere fulde af Grev Gert den Store til Holster», den fierve af det Navn, hans Levnets
Tilforladelig Underretning om den Nordiske Monarks Kong Christian den 1tes sande og nærmeste Nedstammelse af de forrige Danske Kongers Blod, saa og den Medvirkning, som maae tilskrives dette Slægtskab ved hans ophøyelse paa den Danske Throne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
A.G. Carstens
1760
om den Ror-iffe Monarks KmA .Christian -en ites sande og narmeste Redstammelse af de forrige Danffe Kongers Blod/ saa og.W Medvirkning/ som maae tilffrives dette Slagtffab ved hansOphsyelse paa den Danffe Throne. §. i. Forehavende at viise Knag Christian den i tes n-rrnieste Her- komst af der forrige Kongelige Huns i et bersinmekige Oldenborgffe Huufts Op- hoyelse
Beskrivelse over en Geographisk og Nauthisk Vægt.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
M (o) 405 Beskrivelse over en forbedret Geographiff og Nauthiff Vegt. t finde et Steds Polt Hoyde til Lands etter Vands ved - taaget Veyerlig, Storm og om Natten, uden nogle Astronomiske Obférvationes, kunde vel synes at vcere ligesaa paradox, om ikke lige saa umueligen, som man under sam- me Omftendigheder holder den bekiendte Longitudinis maris Opda- gelse for impr
Se flere
Tanker om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den gamle Danske og Norske Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Peter Friderich Suhm
1765
p. F.SUHMS Tanker om de Vanskeligheder/ som mode ved at strive ten gamle Danffe og Rorffe Historie. S S !Øet cv og bliver vel en afgiort Sag, at faa Videnskaber / og - ' .1 deres Afhandlinger ere mere Vanstelighed underkastede, og ud- fordre mere Moye og Arbeyde end Historien, ar forstaae, naar den stal strives og udarbeydes, stråledes som den bor; chi vil jeg ikkun
Skulde vel Kong Waldemar den I. have givet den Skaanske og Siellandske Lov?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
P. Kofod Ancher
1765
50 _______OM Kong .Valdemar iste hav givet maadelige og smaa Geister, der befatte sig med at strive i denne crdle Viden- stab, hvorved de kun bringe den i Foragt hos Ukyndige, som derfor anser Historiens baade Låsning og Skrivning for et Verk, der allene beroer paa Hukommelsen, og i andre Maader jey giore Forstiel imellem Romaner og Historier. Skulde vel Kong Waldemar de
Den Danske og Norske Handels Historie i det XI. Sæculo.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Peter Friderich Suhm
1765
84 De Danskes og Norskes Handels Historie Den Danssc og Norffe Handels Historiks i det XL Sæculo, forfattet af PETER FRlDERfCH SUHM. ^^ndholden af dette Værk deler det ligesom afsig selv i 2de Parter , hvoraf den % forste indbefatter Historien af den Dansse Handel, og den anden af den Norskes Begge Rigers Handel fik i dette Sæculo en gandsse anden Anseen- de, end de
Afhandling om de gamle Grækers og Romeres rette Begreb og Kundskab om de Nordiske Lande, særdeles om den af dem saa kaldte Scandinavia.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
G. Schöning
1765
151 G, SCHÖNINGS Afhandling om De gamle Gmkers og Romeres rette Begreb og Kund- stab om de Nordiske Lande, sårdeles om den af dem saa kaldte Scandinavia. C Lapitel. Om de Grsekers og Romeres Begreb og Kundffab derom for og ved Chrrftl Tider. i. t de gamle Grcekers og Romeres Kundffab om vor Norden har for Chri- sti Tider vceret rer stor, der er saa meget mindre ar
Beretning om Jordskiælvet, som skeede d. 22 Dec Ao. 1759.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
SfeÄefS EfeÄrf? zSk CHRISTIAN HORREBOWS Berctmnq om Jordfficrlvet, fsm ffcede t>. 22 Dec. Ao. 1759. afde store Feyl, fom vore Forfcrdre, faavel her i Landet, fem k andre Lande, i Henseende til Videnstabernes Befordring Har begaaet, ervis- selig denne, at de ikke stitteligen have optegnet, hvad store og mcrrkvcer- dige Hændelser, font i dereS Ti id ere indfaldne: De ha
Tidens Bestemmelse i Henseende til de Observationer, som skeede i Solen og Venere, da Venus Ann0 1761 den 6te Junii passerede igiennem Solen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
373 Tidens Bestemmelse i Henseende til de Observationer/ som sseede i Solen og Venere, da Venus Amw 1761. den 6te Junii passerede igiennem Solen. meddeelt af CHRISTIAN HORREBO W, Anledning til den Afhandling, fom jeg i Dag har den ZEre at lafe for dec Kongelige Videnstabernes Societet, gives mig af Planeten Veneris Gang igiennern Solen, fbm steede udi afvigte Aar 1761
Observation af Solens Formørkelse, som indfaldt den 1ste Aprilis 1764. Giordt paa det Kongelige Observatorio i Nærværelse af Hans Kongelige Majestæts Høye Geheime-Conseil.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
389 Observation af Solens Formorkelse, som indfaldt den iste Aprilis 1764. giordt paa det Kongelige Obfervatorio i Ncervoerelse af Hans Konge'ige Majestcrts Hope Geheime-Conseil, og forfattet af CHRISTIAN HORREBOW. egyndelsen blev observeret med en Kikkert paa 18 Fod at sker h, 22. $8.0. hvorved er at mcerke, at herudi letteligen kan tages nogle Secunder fehl, efterdi
Beretning om den 3. og 4. Martii 1764 giort Iagttagelse, angaaende Veneris Drabant.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Peder Roedkiær
1765
394 Beretning om Beretning VM ten den z og 4 Martti 1764. giort Iagttagelse- angaaende Veneris Drabant. tilstillet det Kongelige Videnffabernes Scelffab af PEDER ROEDKJÆR. a jeg den 3 Mattii Kl. 6 om Aftenen vilde prove et nyt paa begge Sider convext Objeökiv-Glas, som er af en extraordinaire Godhed, blev jeg ved Venus vaer een Stierne, som havde et meget mat Ski
Reflexioner anlangende Veneris Drabant.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
Beretning om .400 Videre Fortscrttelse af Observationerne gjorte paa Veneris Drabant, -af CHRISTIAN H OR REB O W. a jeg om Aftenen d. 9 Martii præsenterede i Videnffabernes Societet de anforte Afhandlinger om Veneris Drabant, blev imidlertid paa Ob- fervatorio feet efter den af min Broder Prof. Peder Horrebow, Mr. Roedkiæt og Mr. Boferup, og faaes den tgien af all
Betænkninger over den ved Sølv-Verket Kongsberg sig yttrende saa kaldede Schwaden, eller opstigende Damper, hvorved Bergmanden ofte maa sætte Livet til, og, i Anledning deraf nogle faa Bemærkninger om samme Søv-Verk.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Carl Deichman
1765
4 st har assignerer ikke allene til deres Helters og store Mands, men endog til de vanartige og onde Menneskers Opholds-Sted efter Doden, til Deres Tar- tarum- og de Elysæiske Marke. I Anledning deraf ere alle Svovelagnge og stinkende Vande, maaskee og de Ildsprudende og brændende Bierge (c) blevne am (c) Anderledes har ikke Heda været anseet i de ældre Tider, vid. oi.
Forsøg til en nye Grund-Lære om Koppernes Indpodning.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christen Friis Rottböll
1765
SkS-B' WZ 449 CHRISTEN FRIIS ROTTBÖLLS Forsog til en nye Grunv-L«re HM Koppernes Indpodning. §. l. ornekoppers Indpodning er i vore Tider enMaterie, hvorom for og imo» faa meget er ssrevet, at det synes at vcere heel vansseligt i faa for,flidt en Materie at kunde bringe noget nyt til Veye, ikke desto mindre drister jeg mig til paa nye at fremtreede paa Banen, og fo
Afhandling om nogle nye Opfindelser, Dykker-Kunsten angaaende.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C.G. Kratzenstein
1765
5l2 Nogle nye opfindelser, Afhandling. Om Nogle nye opfindelser. Dykker-Kunsten angaaende, forfattet af C. G. KRATZENSTEIN. ykker-Kunstens store Vigtighed, uden Hensigt paa Perle-Fiskeriet, til sunkne Skibes ogVahres Opbringeise, har jeg vel ikke nodig at bevise, man ror ikkun betcrnke deres store Vwrdie, fon, oftest stiger til Tender Guld; undertiden synker Skibe, so
Afhandling om Veneris Gang igiennem Solen Aar 1761, med en Beskrivelse af nye og bequæmme Maader at betragte samme.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C.G. Kratzenstein
1765
5 26 Sm'Veneris Gang Afhandling Om Veneris Gang igiennem Solen Aar 1761. med En Beskrivelse af nye og bequcrmme Maader at betragte samme. ved C. G. Kratzenstein. sterdi det er bleven Publico bekiendt ar adstillige Nau'oner haver udstikket Iagttagere paa adstillige Stceder, for ar betragte den i Juniø forefal- dende Veneris Gang igiennem Solen, og for at bestemme sam
Anmærkninger over det nye opfundne Heliometer, og Forslag til dets Forbedring.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C.G. Kratzenstein
1765
o «St«/* '541 Anmærkninger over det nye opfundne Heliometer; og Forflag til dets Forbedring/ af C. G. KRATZEN STEIN. ersom Talendernes Fuldkommenhed og nSyere Bestemmelse, var den re- neste Bevcrgelses Grund til at dyrke Agronomien, som et for det bor- gerlige Soelffab og Staaten nyttigt Videnffab; saa kunde man nu gier- ne efterlade at forandre Ncrtterne ril Dag
Korte Anmærkninger over Frictionen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C. Hee
1765
ist KorteAnmarkmnger over FRICTIONEN, forfattede af C. HEE. §. r. ed alt hvad, fom foretages udi Machine g Machinens egen Tyngde, Du qvøtus viser Forholden mellem Modgnidningen og j Vagten. for Exempel om P —Q= s Pund den bevagelige Kraft n 14 Drach. Cylinderen med sin Axel — ZPund — M Fo'geligP 4- Q+ M~7$. naar nu 14. Drach. Mul- tipliceres met) 16. da faaer
Beskrivelse over Ti Norske Insecter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Første Prøve.
Hans Ström
1765
Bestridelse over Beskrivelse over Forste Prove, forfattet og til indsendt af hans ström, Fogderirk S^ndrnMr lBergens Stift ,, og folgelig vel ogsaa paa fleers - H Nordenfieldffe Stcrder i Norge , forekomme saavel paa Landet, som i' Vandet, avssillige Orme og Insecter, hvilke jeg anseer for arvcrre, deels ikke nok bekiendte, deels nye og hidindtil gandske ubekiendte.
Udtog af hvad der angaaende Veyrets og Luftens Forandringer og Beskaffenhed er iagttaget i Trondhien fra den 1ste Octob. 1759 til den 1ste Octob. 1761.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Gerh. Schöning
1765
596 Udtog af Luftens Forandringer og Beskaffenhed Udtog af hvad der angaaende Veyrets og Luftens Forandringer og Beffaffenhed er iagttaget i Trondhiem fra de» iste Octob. 17s9- til den iste Octob.. 1761, 1 af GERH. SCHÖNING. § . r. taben Trondhiem ligger under den (S30,26^ Nordlig Brede, efter de nye- J ste og beste Iagttagelser, og 20 Mile omtrent Vesten for Kiobe
Observation af Solens Formørkelse den 1 April 1764.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Remmers
1765
^0^ o 6ii Som det Kongelige Videnffabers Societet gierne Mod- tager de Observationer/ som af kyndige Obfervatoribus maatte indsendes/ saa indrykkes her en.Observation af Solens Formorkeise/ som ffeede den iste April Ao. 1764. giort afHr- KEMMERS j Meldorph iDLtmarschen, og Videnffabernes Societet tilstiUet. bservationen ffeede paa denne Maade, at Solen malede sig i'gienn
Anledning og Veiviisning til Myntens Udregning her i Landene, i det fiortende Aar-Hundrede, og fremdeles under Kong Eric af Pommeren, hans Regiering, tillige med tvende, forhen utrøkte, Mynte-Foreeninger, den første af 6. Februarii 1403 imellem Lybek, Hamborg, og fleere Hanse-Stæder indbyrdes. Den anden af Octob. 1424 imellem Dronning Philippa til Danmark og Norge, og 4 af de førbemeldte Stæder.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
B. W: Luxdorph
1765
B. W. LUXDORPHS Anledning og Veiviisning tit Myntens Udregning her i Landene, . i det Fjortende Aar-Hundrede, og fremdeles under Kong ERIC af Pommeren, hans Regiering, tilligemed tvende, forhen «trotteMynte Foreemnger, den forste af 6 Februarii 1403. imellem Lybek, Hamborg, og fleere Hanse-Stader indbyrdes. Den anden af Oclob. 1424. imellem Dronning PHILIPPA til D
Indberetning om nogle gamle Danske Mynters Prøvelse i Aaret 1764.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
B. W: Luxdorph
1765
B. W. Luxdorphs Indberetning om nogle gamle Danffe Mynters Provelse i Aaret 1764. ringer der sin Notts med sig, at man ved Smeltning undersoger gamle Mynters Ledighed, faa er Sagen derimod ikke frie fra sine visse Vanske- ligheder. De beste og rigeste Mynter, hvilke egentlig (Fulk give Foden tilkiende, ere for den storste deel allerede lange siden omsmeltede, og, fom Pyt
Se flere
Beskrivelse over Norske Insecter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Anden Prøve.
Hans Ström
1770
WeHs'øtP C^^D Beskrivelse over Norske Insecter. Anden Prove. ved H. Ström. ^^^:^^^^^^^^^^^^^*^^4e4e4e4*4e4'*$e4e4e4ee^e4e som sidder i den oversteEnde, pager opad, og de igiennem Foden lobende fine og haarde Stilke (Fig. 5. b.)> som sidde i tre adffilte Samlinger, page lige frem eller horizontal, og have den Egenskab, at de baade kand ssydes ud og trakkes ind i F
Beviis, at Norge, ved Kong Christian III. Recess af 1536, ikke e bleven til en Provintz af Dannemark.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
D. Kofod Ancher
1770
evils. at Norge/ ved Kong Lhriskinn ni. Recess af 1536/ ikke er bleven til en Provins af Dannemark. af D, Kofod Ancher; Det tilladt, at en Undersaat gier sig Umage for at forsvare sit Fadrene, lands Stats-Handlinger, ved at vise deres Aarsager og Hensigter, og derved deres rette Meening: da tiener det til Forsvar for denne min Afhandling. Skulde ikke en Banff Mand vcrr
Om Finnerne, deres ældste Sæde og Herkomst.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Peter Friderich Suhm
1770
Om Finnerne/ deres aldste Serbe og Herkomst, af Peter Friderich Suhm. SVet) Finner forstaaer jeg ingen andre her end de egenkligen saa kaldte Finner, der beboe Stor»Hertugdommet Finland, og staae under den Svenske Krone, saa og de der beboe Finmarken i Norge, og crre der Dansse Scepter. Plinius (*) er den crldste Skribent, som almindelige« holdes for at verre den fors
Afhandling om Darii Hystaspis Tog til Scythien, hvorudi Herodoti Beskrivelse over Scythien tillige nøyagtig undersøges og oplyses.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Gerhard Schöning
1770
W G W 61 Gerhard Schönings Afhandling om Darii Hystaspis Tog til Scythien, hvorudi Herodoti Beffrivelse over Scythien tillige noyagtig undersoges og oplyses. H^en Beffrivelse, Hersdorus har givet over Scythien, over dette Lands Jnd- byggere med fleere dertil grandsende Folk, over deScychers Oprindelse, vandringer og Boepale Norden om der Sorte-Hav, samt over den Krig,
Oplysning, angaaende det Spørsmaal: Om det kand legges Dronning Margrete til Last, som en Stats-Feyl, at Greve Geert til Holsteen blev Aaret 1386 forlænet med Hertugdommet Slesvig.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
A.G. Carstens
1770
I 10 4 ULM ASS«? Oplysning/ angaaende det Sporsmaal: Om det kand legges Dronning Margrete til Last, som en Stats-Fcyl, at Greve Geert til Holsteen blev i Aaret 1386. sorlanet nred Hertugdommet Slesvig? of A. 6. Carstens. §. i. Med hvilken viise og forfarne Regemeres politiffe Forhold kand man ikke maa dommel domme forsigtigen nok. Deres Handlinger, som maaffee om
Kort Underretning om det Danske Fodmaal, samt Forskiellen mellem Danske og Geographiske Mile.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C. Hee
1770
izr Kort Underretning om det Dansse Fodmaal, samt Forssiellen mellem Dansse og Geographisse Mile, C. Hee. §. I. C&or at maale eller at bestemme de Tings Størrelser, som forefalde i Naturen, O enten de hvile og ansees i Samling og forffiellig Beliggenhed, eller de ere udi Bevcegelse og stadig Afvexling, den ene i Henseende til den anden, da har man udvalt trende Slag
Trende betydelige Trykfeyl udi A. Hvitfelds Beretning om det Sclaviske Oprør 1066.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Bernhard Möllmann
1770
1)4 Trende betydelige Trykfeyl udi A. Hvitfelds Beretning om det Sclaviffc Opror 1066. rettede ved Bernhard Möllmann. I^ogtrykker-Konsten, ffisnt yngre^end Skriver-Konsten, maa vel tilstaaes fine Fordeele for samme. Er Skrift kanv nogle rusinde gange paa eengang aftrykkes og adspredes hele Verden over. Man haver nu ikke saa stor Aarsag at srygre for, eet og andet got
Nogle smaa rare og mestendeelen nye Norske Søedyr.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
J.E. Gunnerus
1770
166 Nogle smaa rare og meestendeelen nye Norske Se-edyr, beffrevene ved J. E. Gunnerus. Cne Soedyr, jeg her agter at brffrive, tre 7 i Taklet, hvoraf de fire henhore «O ril MOLLUSCA LINNÆI; tvende til INTESTINA og eet til ZnseL- 4«rne. MOLLUSCA ere folgende: i.) ASCIDIA fingularis, altero orificio in lummitate, altero ad medium: bafi cartilaginea, (fig. 1 - 6.) Den
Afhandling om Fiskerierne i Nordlandene.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
N.C. Friis
1770
Afhandling om Fiskerierne i Nordlandene. af N. C. Friis, Sj3et> at forfatte den Nordlandffe oeconomiae Historie, falder forst under Betragtning det vigtigste NceringS Brug for Indbyggerne, som er Fiffe» rierne, og det i Henseende til de adskillige Fiffe Sorter, som meest ere at kage i Consideration, tilligemed Did, Stader, Nedffaber og Maader at fiffe paa. i. Torfle-F
Afhandling angaaende, hvad Begreb og Kundskab man har havt om de Nordiske Lande, efter Ptolemæi og indtil de saa kaldte midlere Tider.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Gerhard Schöning
1770
20 6 Gerh. Schönings Afhandling angaaende. Hvad Begreb og Kundffab titan har havt om de Nordiske Lande, ester Ptolemæi og indtil de saa kaldte midiere Tider. Indledning. Cippedi (Gepidæ) o. s. v.; Saa vare de for ben storste Deel ved Skribentens egne Tiber blevne be Romere allerforst ret bekiendte, og maae derfor enten af ham selv vare tillagde, eller af den, der
Beskrivelse over Ti Norske Søe-Væxter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Hans Ström
1770
249 Beskrivelse over Lt Norske Sse-Bcmer, forfattet af H. Ström. de Norste (i seer de Nordenfieldsse) Havbredder forekomme adssilligr rranLbr«dden paa Udkerne (thi der voxer der allene og ikke andensteds) og afhuggr der i Soen med lange Hoelaer, da de endog med disse neppe kand naae denne dybt vvxende V«xt, undtagen om Foraarer, naar Ebben er störst. Det er derfor
Om Patzinakerne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Peter Friderich Suhm
1770
2 Lo Om Patzinakerne/ af Peter Friderich Suhm.' jeg havre bestukket Fortetigen at handle om de Folks Herkomst, der i Mid» delalderen beboede Polen, Rusland, og Landene imellem det Caspiste Hav og den Sorle-Soe, saa og i det Europæiske Tyrkle norden for Donau; Saa vil jeg begynde disse Undersogelser med payinakeme, der udi del tiendr Seculo fornemmeligen spillede saa s
Afhandling om Nordlands Fiske-Vahrers Export og Afsættelse.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
N.C. Friis
1770
Afhandling om Nordlands We-Vahms Export af N. C, Friis. af Fiffevahrene, meestSej, Rodsticer, Tran og endeel Rundfiffgaaer vV vel til Trundhiem ved Le saa kaldede Trundhiems Borgere, hvilke i for- rige Tider har bestaaet af en Flaade Jagter mellem 20 a 30 Seylere, men har kager saa af, ar der nu ikke er 20 i Tallet; Disse kommer Nord fra Trund« hiem med sin hele Famil
Afhandling om en merkværdig Feyl ved de nye Reaumuriske Thermometere.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
Z29 Afhandling om m Mtt'kvmdlg Feylved de nye Reau- mur i ske Lhemometere. af C. G. Kratzenstein. menneskelige Forstands Historie kand ikke ander end ydmyge den meest indbildte Philosoph. Hverken hans store Videnskaber/ eller de store Tan- ker man gior sig om dem, eller den Anseelse, som han ved sine Vcrrker har for# staffel sig i den lerrde Verden, kand frietage ham
Undersøgning angaaende de physikalske Erfaringer i Almindelighed, og i sær angaande nogle Forsøg, som synes at bevise, at der er Vis inertiæ til.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
337 Undersogning angaaende de physikalfle Erfaringer i Almindelighed/ og i fæv angaaende nogle Forjog, som synes at bevise, at der er Vis inertiæ tit ved C. O. Kratzenstein. /Andstiom, efter de Verdslig-Viises almindelige Udsigende, Erfarenhedm nraa vcere den fornemste Ledsagerinde, naar vi ville lcrre at kiendeVerden, faa er det dog vist, at man ikke bringer det m
Afhandling om den afstødende Kraft.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
3)1 Afhandling om den afstsdende Kraft. \ ved C. G. Kratzenstein. Oføfant Opfindelserne i Naturlcrren gives der og Spogelser og Lsgtemcrnd. Spogelser, naar man holder blotte Hjernespind for virkelige Syn, somere uven for os: LogtemcrnD, naar man anseer virkelige Syn fom ere uden for os, for noget ander, end det de virkelig ere; ligesom man holder Lygtemand for ar vce
Undersøgning om den Belidorske Regel, angaaende Ramme-Bukkens Virkning.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
ZS4 Undersogning om den Belidorske Regel, angaaende Ramme-Bukkens Virkning. ved C. 6. Kratzenstein. det nyelig er blevet mig tilladt, at forelegge mine Argumenter i Forsvar af Hr. Belidor til noyere Undersogning, saa vil jeg her kortelig igientage Statum quæftionis. Hr. Belidor har givet en algebraisk Formul til Ramme- bukkens Forhold imod hinanden, hvilken viser,
Væir-Observationer for Aarene 1767 og 1768 anstillede i Grønland.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
373 Vair-Observationer for Aarene 1767. og 1768. anstillede i Grönland» Bragte i Orden og bekiendtgi'ortr as C. G. Kratzenstein. Hr. Reaumur haver holdt Vel for et nyttigt Arbeide at forelegge Publico de med Vcrirglassene -aa sorffiellige Skeder i Verden anstillede Cbfer# valloner over Vtkiret i dr beromte Memoires de l’Academie Jdes Sciences, saa formoder jeg li
Afhandling om en Deel enten gandske nye eller vel forhen bekiendte, men dog for os rare Planter, som i Island og Grønland ere fundne, tilligemed en kort Indledning om Urtelærens Tilstand i Dannemark.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Christen Friis Rottböll
1770
393 Afhandling sm en Deel enten gandffe nye eller vel forhen bekiendte, men dog for or rare Planter/ som i Island og Grönland ere fundne/ tilligemed en kort Indledning om Urte leeren s Tilstand i Dannemark. Last i de sidste Sammenkomster Liar 1766. og de forste af 1767. (a) af Christen Friis Rottböll. §. i. s^blant de adskillige Aarfager, som have havt Deel i den
Om Sol-Pletterne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C. Horrebow
1770
469 So e l - Pletterne. Af C. Horrebow. @oelen havde bestraalet Jorden fra Verdens forste Begyndesse indtil Aar 1610, og den beholdt altid hos Jordens Beboere den samme Agt og An- seelse, thi endssionr Meeninger havde vel varet ulige i Henseende ti! dens St or« telse, da nogle toge Den formeget liden, og andre veriniod for stradan en stor Kiempe, som den virkelig er im
Observation over Veneris Gang forbi Soelens Skive den 3 Junii 1769. Anstillet i Wardøhuus efter den Stormægtigste og Allernaadigste Konge til Danmark og Norge Kong Christian den Syvendes Befalning.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Maximilian Hell
1770
537 Observation over Veneris Gang forbi Soelens Skive den 3 Junii 1769. anftillet i Wardohuus efter den Stormoegtigsre og AlLernaadigfte Konge til Dannemark og Norge re. rc. Kong Christian den Syvendes Befalning, og forelast det Kongelige Videnskabernes Selskab i Kiobenhavn dm 24 November 1769. flf Maximilian Hell." Oversat af det Latinsse i det Dansse Sprog -
Nogle Steders Geographiske Breder i Finmarken, Nordlandene, Norge og Sverrige bestemmede ved astronomiske Observationer.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Maximilian Hell
1770
Nogle Steders Geographifke Breder i Finmarken/ Nordlandene/ Norge og Sverrige bestemmede ved astronomiske Observationer af Maximilian Hell, og overgivet det Kongelige Videnffabcrnes Sclffab i Kiobenhavn den 18 May 1770. af det Latinske Sprog oversat paa Dansk af Henrich Hövinghoff. yDaar man veed at Stederne i Norge eller Nordlandene aldrig have vcrret *>♦ noye
Beviis, at Ungarernes og Lappernes Sprog er det samme.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Johannis Sainovic
1770
653 Johannis Sainovics Bevris/ at Ungarernes og Lappernes Sprog er det samme. Oversat af det Latinske ved M. R. Fleischer. Til det Kongelige Videnskabernes Selflab. Kongelige Videnskabernes Selskab vil maaskee forundre sig over, at «’C/ jeg, som ellers har giort de Mathematisie, og i Besynderlighed, de Astro, nomiffe Videnskaber til min Hovedsag, forelcegger det e
Se flere
|<<
<
1
2
3
>
>>|
